Synopse, (ex) ante

Den digitale revolution i architectura

Jeg vil her give en kort redegørelse, for det der er min afhandling under udarbejdelse. Afhandlingens fulde titel er ”Læring i aktør-netværk. Digitalt byggeri, Danmark, 2007-09”. Med titlen betones teori såvel som praksis – det forskningsmæssige, læringsteoretiske og metodiske ståsted såvel som det empiriske afsæt. Afhandlingens omdrejningspunkt er i punktform læring, aktør-netværk(steori), digitalisering, byggeri.

I afhandlingen udvikler jeg en forestilling om ”læring i aktør-netværk” . Udgangspunktet er klassisk – teorier om organisatorisk læring, lærende organisationer, praksisfællesskaber, situeret læring, etc., men retningen er informeret af nyere læringsteorier og retninger, der blandt andet stiller spørgsmål ved vante opfattelser af blandt andet individet som kilde til handling og subjekt for læring, cartesianske dualismer og metafysiske betragtninger. Det er derfor passende allerede på nuværende tidspunkt at kaste lys over begrebet – kort sagt sætte det i perspektiv, positionere dét, og dermed afhandlingen. Selvsagt skal jeg ikke allerede på nuværende tids-punkt, i indledningen, udfolde de forskellige læringsteoretiske / associationssociologiske eller analysestrategiske retninger som jeg i afhandlingen forsøger at inkludere / trækker på, blot skal jeg nedenfor illustrere, hvad der er i vente, og hvilke spørgsmål jeg brydes med.

Kort sagt vil jeg med afsæt i en konkret case, og mere generelt i form af brancheobservationer i øvrigt, i løbet af de kommende mange sider beskæftige mig med byggeriet, med digitalisering af byggeriet – byggeriet og dets non/humane aktører er aktør-netværket. Særligt skal vi se nærmere på hvad digitaliseringen synes at have af effekter for aktørernes hverdag, de situerede, partielt forbundne metoder, processer og rutiner, der er knyttet til virksomheden, det at skabe arkitektur / projektere et fremtidigt byggeri. Ved hjælp af eksempler og kasusberetninger beskri-ver jeg dels hvad det kræver af viden og kunnen at arbejde objektorienteret (forklaring følger), dels hvordan de non/humane aktører i byggeriets indledende faser håndterer udfordringen med henblik på at navigere kompetent i den nye, digitalt udfordrede praksis. Jeg belyser med andre ord læringens hvad og hvordan i kraft af en særlig praksis. Måden, metoden eller den sensibilitet med hvilken denne praksis undersøges, er grundlæggende baseret på aktør-netværksteori (meget mere følger også om dette). Og praksissen, byggeriet, er grundlæggende en praksis der siden år 25 før vor tidsregning er kendt under betegnelsen architectura, ingeniør- og arkitektarbejder:

”Architectura is a body of knowledge comprising many disciplines and sciences which can also be applied in other arts. Finished works are born of skill in manufacture and design. Manufacturing skill comes from the constant study of craftsmanship and the working of ma-terials to create whatever the desired result. Designing is the ability to convey the scheme for the finished object to others and to provide a rational explanation for the scheme using engineering knowledge and scientific principles.” (Addis 2007: 30)

Når architectura udgør en ”body of knowledge”, omfattende endog (som det fremgår af citatet) mange forskellige discipliner, videnskabelige grundregler, materialer, faglige dygtigheder – herunder evnen til (rationelt) at udforske, udvikle og formidle abstrakte repræsentationer indenfor byggeriet, så burde det allerede nu være klart, at der er tale om en sammensat (heterogen, socio-materiel) praksis præget af fortiden, men, som vi skal se, samtidigt er udfordret af samtiden, samtidens digitaliseringsbestræbelser. Architectura er på den ene side et fag, eller altså en ”body of knowledge”, med årtusindgamle traditioner, og på den anden side en praksis, der efter sigende er udsat for intet mindre end en revolution:

"Digitalisering er en så fundamental en udviklingstendens med revolutionær karakter, det vil sige den grundlæggende vil forandre de praksisser, i hvilke der skabes arkitektur, byggeri, byplanlægning, i det hele taget planlægning. … Det er sket indenfor andre industrier, ned-brydning af information i nuller og ettaller. Forandret måder at operere på. Det samme vil ske for arkitekturen: Now is the time. Vi er simpelthen nødt til at forholde os til det her nu. Der sker afgørende skred i de her år i forhold til digitalisering, som altså i høj grad går fra at være et spørgsmål om teknisk håndtering af informationsmængder, til at rumme meget meget mere, til at rumme et holistisk potentiale. Men også et spørgsmål om at it vil forandre de processer, og den måde vi organiserer byggeriet på.” (9,9)

Det er store ord, men vedkommende informant er ikke den eneste der talte dunder – i branchen italesattes digitalt byggeri i 2007/08 som eksempelvis et kolossalt løft og en opbrydning i den grad, et nyt alfabet eller endog et ”paradigmeskifte på linje med opfindelsen i det 15. århundrede af det centralperspektivistiske rum ”. Centralt placerede talsmænd beskrev endvidere (i for-bindelse med initiativet Det Digitale Byggeri) digitalisering eller ej som et fravalg af fremtiden (10,27) og truede med at de virksomheder som tøvede, risikerede at måtte ”lukke” eller ”dø” (10,27; 18,325). Revolutionen eller ej, jeg siger dette for indledningsvist at sætte projektet i relief og indikere, at digitaliseringen af byggeriet har fået i hvert tilfælde nogen opmærksomhed med på vejen, at Det Digitale Byggeri af forskellige aktører på forskellige vis er forsøgt italesat som et ikke ubetydeligt initiativ.

Overblik over afhandlingens kapitler

Med denne meget korte introduktion til afhandlingens helt overordnede ambition samt afgjort summariske fremstilling af digitaliseringen af byggeriet som en revolution (med mere), vender jeg mig i det følgende mod et mere fyldigt resume af, hvad afhandlingen som sådan har at byde på. Ambitionen er at skabe overblik og indføre læserne – i et forhåbentlig tilgængeligt sprog – i afhandlingens overordnede pointer og problemstillinger, herunder tilvejebringe en

• umiddelbar fremstilling af det lærings- og organisationsteoretiske landskab (aktivitets-økologien), som i varierende omfang er søgt erobret (positionering)(a.)
  
• forforståelse for / accept af analysestrategien / metodeansamlingen, som den er udarbej-det og som den foreligger (for nuværende)(LAN)(b.)
  
• række præliminære, grundlæggende betragtninger over det empiriske felt, kasus, praksis-sen (architectura)(c.)
  
• plausibel argumentation for valget af afhandlingens empiriske nedslag / beskrivelser; formålet er at begrunde hvordan de i denne afhandling udforskede betragtninger om læ-ring i et aktør-netværk kan tænkes at bidrage til at styrke ikke mindst arbejdslivsforsk-ningen i læring og organisering ud fra en associationssociologisk / empirisk metafysisk, post-human, im/materiel position (relevanskriterie)(b.).
  

Kapitlet er i sin helhed, cf. overskriften ”synopse”, at betragte som et skriftligt oplæg, en kon-trakt for afhandlingen i sin helhed – et manuskript. At ’manuskriptet’ er udarbejdet efter at have produceret omkring 200 siders kladde (eksklusiv bilag) samt 700 siders transskriberet inter-view, styrker kun denne synopse, det første af afhandlingens centrale kapitler, de øvrige følger af ovennævnte liste (ad a-d). Fremstillingen er med andre ord en læsevejledning, og en orientering om hvordan forskellige kapitler, trods deres respektive udformninger, er tænkt som et samlet hele, som et udkast til den endelige afhandling.

Positionering (aktivitetsøkologien)

Denne ph.d.-afhandling handler om læring, om læring i aktør-netværk. Den handler om tilblivelsesprocesser, om det at skabe et byggeri, ved hjælp af 3D objekt-baseret modellering, ved hjælp af bygningsinformationsmodellering (BIM), ved hjælp af ny teknologi, og om samtidigt, parallelet hermed at gen/skabe sig selv i mødet med teknologien. Den handler om hvad aktørerne gør med teknologien og hvad teknologien gør ved os – om relationen mellem non/humane aktører, om associationer og relationelle effekter. I nøgleordsform handler de næste mange sider om læring, om praksis, om forskellige non/humane aktørers gøren og laden, om relationelle kompetencer, om informations- og kommunikationsteknologi og begrebet digitalt byggeri, om tilblivelser, stabiliseringer, translationer, om grænseløse organisationer og aktør-netværk, om hvordan BIM gøres og hvad det betyder for læring – om læringens evige hvad og hvordan: Hvad er det værd at vide og hvordan kommer man (de non/humane aktører) i berøring med denne indsigt.

ANT er som bekendt ikke er en læringsteori, ej heller en pædagogisk teori, men måske frem for alt en teori om viden, handlen (agency) og maskiner (materialitet) og, nota bene, en teori om magt (Fox, forthcoming). Jeg spørger i den sammenhæng: Gør det noget, at ANT ikke er en læringsteori – for hvordan så tænke, forstå, beskrive, analysere, tolke læring eller læreprocesser og hvordan definere, udgrænse, udforske læring, læring i aktør-netværk, spørger, er læringen individuel, organisatorisk, social, behavioristisk, pragmatisk, situeret, materiel, distribueret, kognitiv, systemisk...

Jeg svarer, ja og nej, både og, enten eller, og både og og / eller enten eller, ikke, kort sagt, ja og nej og tænker så: Er læring tilblivelse, becoming? Er læring væren, proces, doing. Er læring translation (hybridisering, mediering, cirkulation, association eller måske ordning)? Er læring relationel? Og er læring effekt?

Metodeansamling (analysestrategi)

Læringsbegrebet søges udfordret i kraft at aktør-netværksteoriens symmetridoktrin, herunder forestillingen om at bedrive symmetrisk antropologi, associationssociologi, empirisk filosofi. Kort sagt forsøger jeg, i det mindste i udgangspunktet, i beskrivelser, analyser og diskussioner af læring og udvikling i praksis, at betragte og desuden behandle enhver entitet eller artefakt, enhver aktør eller aktant, enhver af de non/humane relationer og deraf afledte socio-materielle effekter, ens: Læring er ikke forbeholdt individet, læringen er – som eksempelvis Hutchins’ kognition, distribueret mellem allehånde entiteter, mellem associationer mellem non/humane aktører. Læringsbegrebet er altså som sådan, i udgangspunktet posthumanistisk, det er til forskel fra – men ikke nødvendigvis i direkte modsætning til – psykologiske, individualistiske, behavioriske eller eksempelvis sociale læringsteorier, socio-materielt. LAN er teori om læring i aktør-netværk; hvor aktørerne er netværket, og netværket er aktørerne... Hvor alt der eksisterer, som er, er aktører, relationelle effekter af aktivitet og associationer, translationer.

Til forskel fra – men ikke i decideret modsætning til eksempelvis læring i grænseløse organisationer, læring i praksisfællesskaber, situeret læring – er læring i aktør-netværk topologisk udstrakt, hinsides tid og sted. I LAN spiller materialiteten en (aktiv) rolle, medens fx analyseenheden ikke på forhånd er givet, den gøres i praksis, den er flydende og formes i processen, såvel som de øvrige aktører.

Praksis (architectura)

Afhandlingen baserer sig overvejende på et konkret case materiale, som anvendes i forhold til at beskrive eller illustrere og dermed aktivere situationer, hvor læring synes at være på spil. Ved at opspore de non/humane aktørers veje og vildveje, ved at følge, rekonstruere og beskrive transla-tioner, bevægelser og forviklinger er det ambitionen at teksten, som narrativ, kan anvendes i forhold til at betragte læring, læring i aktør-netværk. I aktør-netværksperspektivet anerkendes alle aktører – herunder også de im/materielle, her er agenterne socio-materielle effekter, relatio-nelle effekter. Her handler im/materialiteterne, her er kognitionen distribueret, her er intentioner, meninger, med mere (fx det vi tager for givet), givet frit lejde – i hvert tilfælde indtil det modsatte måtte være bevist. Det er til tider – og over næsten to hundrede sider – en udfordring ikke ind imellem (selv) at tage tingene for givet, fx at man først er lille, og så bliver stor, at kompetencer er noget vi – har, at læring er et individuelt, psyko-dynamisk forehavende, at objektet er singulært, etc. Det er en anstrengende, vanskelig og risikofyldt øvelse at undersøge multiplcitet, flertydighed, modsætninger, spændinger, forskelle, ambivalenser, at inddrage im/materialiteten og fx forsøge at sætte sig i det andets sted… Hvad vigtigere er – what’s in it, for dig, mig, for forskningen, og ja, for aktør-netværket?

LAN (appliceret)

I og med at casen er konkret, baseret på faktiske, reelle hændelser i praksis, afspejler afhandlingen af gode grunde denne praksis – blandt andre arkitekters, rådgivende ingeniørers, bygherres, softwareleverandørers praksis og feltet vil, alt andet lige, have en interesse i at se deres hverdag beskrevet, analyseret og diskuteret – i denne, altovervejende skriftlige fremstilling (billeder i bilag, audio-visuelle data på DVD). Nærværende tekst er ingen konsulentrapport, den hverken foreskriver eller foregøgler at kunne forløse BIM-praktikerens ikke/trivielle udfordringer, den giver som sådan ingen svar på, hvad eller hvordan man så nu bør sætte sig for at lære at BIM’me. Og alligevel – måske gør den. Ambitionen om at udvikle en praksisteori om læring i aktør-netværk bringer mig (og dermed forhåbentligt også læseren) så relativt tæt på praksis og samtidigt så vidt omkring i samme, at den der ønsker at forstå hvordan en u/bestemt, ufærdig teknologi forbinder sig med og dermed endvidere forbinder forskellige non/humane aktører i ulige krydspunkter i flatland, i aktør-netværket (byggeriet), med fordel kan orientere sig i de kasusberetningerne, som de er fremelsket i kapitel 4. Hvor denne afhandling imidlertid skal kvalificere undertegnede til titlen philosophiae doctor (ph.d), er ambitionen at bidrage til hvad jeg hørte to frankofone kolleger betegne som aktivitetsøkologien, til forskerkollektivets viden om læring på arbejdspladser, til organisering og læring.

Således er det tid til at spørge, denne gang anderledes, men tilsvarende uinformeret: Kan jeg grounde en teori om læring i aktør-netværk, der på den ene side – baseret på empiriske data, i.a.

• behandler non/humane aktører ens
  
• undersøger de relationelle effekter af socio-materielle associationer i praksis
  
• anerkender materialiteten
  
• i et eller andet omfang tildeler non-humane aktører intention, magt, handling
  
• bortser fra a priori eller meta-fysiske opfattelser af hvad der er rigtigt og forkert, inde / ude, mikro eller makro, etc.

og som, på den anden side, samtidigt trækker overvejende lærings- og organisationsteoretiske forskningsregimer?

Og svare, foreløbigt, ”ja”. Det vil sige, det tror jeg. For jeg tænker (endnu), fx, hvad skal BIM – som aktør – kunne / vide / lære for at stabilisere / ordne / mobilisere netværket. Og retter ind - det er ikke bygningsinformationsmo-dellen der lærer, det er aktør-netværket, der lærer – eller hvad:

• Hvad lærer det, aktør-netværket, og hvordan
  
• Kan jeg sige noget om det
  
• Kan jeg gøre den fortælling interessant, vedkommende, videnskabelig (metodologisk / analysestrategisk) sand, relevant - har mit narrativ nogen relevans for aktivitetsøkologien, for de felter jeg tidligere har nævnt.

Bemærk, at disse spørgsmål og hvad der ellers er undersøges i de kommende kapitler (som også er ved at blive formuleret, og som altså ikke er tilgængelige her).

Work in progress - Word cloud

Work in progress seminar

Den 16. september 2009 (kl. 14-16) fremlægger og diskuterer jeg mit igangværende forskningsprojekt med titlen "Læring i aktør-netværk - Digitalt byggeri, Danmark 2007-09":

I forskningsprojektet "Læring i aktør-netværk" udfoldes anledninger, situationer og abstrakte rum, hvor praksis synes udfordret. På grundlag af blandt andet (real-tids video) obser-views og en metodeansamling inspireret af primært materielle læringsteorier, aktivitetsøkologien, procesfilosofien samt aktør-netværksteori forsøger jeg med afhandlingen at udgrænse læringsbegrebet; antagelsen er, at et aktør-netværk rækker anderledes ud, ind, op, ned, over, under, igennem end fx en grænseløs organisation, en virksomhed, et projekt, et praksisfællesskab, et inter-organisatorisk samarbejde, eller lignende gør det.

Spørgsmålene der søges besvaret lyder, i skrivende stund (sommer 2009), således:

Hvad er de relationelle effekter af introduktionen af 3D modelleringsværktøjer for praksis og hvordan håndteres disse mhp. konstituering af læring gennem udvikling af det aktør-netværk, som de nye teknologier associeres med?

Empirisk betragtet samler interessen sig om socio-materielle associationer og effekter af relationer mellem heterogene entiteter - effekter af non/humane aktørers gøren og laden i praksis.

De non/humane aktører omfatter, inter alia, en regering, der vil vækst med vilje, offentlige myndigheder og en bekendtgørelse, licitationsregler og EU lovgivning, tre statslige bygherrer, brugere og lejere, en håndfuld globale software konglomerater og et par lokale value-added resellers, softwareleverandør er og ‑udviklere, mindst en CAD-manager, 4-5-8-10 eller flere ildsjæle, medløbere, ledere og ledelser, tekniske tegnere, bygningskonstruktører, arkitekter, fliprøve, nørder og freaks, interesseorganisationer, uddannelsesinstitutioner, materialeproducenter, globale tendenser, historiske forviklinger, klassifikationer og standarder, grid-computing og processorkraft, post-it notitser og telefonkæder, kultur, sædvaner, rutiner og arbejdsmetoder, penge og magt(kampe), tid, visioner og forestillinger om effektivitet, software versioneringer og bagud-kompatibilitet, intelligente objekter, objektbyggere og nye titler/roller, kurser og (efter)uddannelse, alder og erfaring, novicer og eksperter, lederskab og strategi, muligheder og begrænsninger... Eller Dansk Arkitektur Center, Frank Gehry, en nyanskaffet 3D printer, kassevis af tegninger, mapper med tekst, tegneredskaber, ambassadører, en virtuel indkøbsvogn, et flueben, (intelligente) objekter og (døde) streger, en parametrisk væg og målkæder, der hopper af, en bibliotekar; arkiveringsprocedurer og navngivningsklassifikationer; mapper og vareprøver, en USB-nøgle. Og fotos, linealer, lommeregnere, kalendere, notesbøger, kaffekopper/krus, et viskelæder, en lille fejekost, en rulle med kalke. Et atelier med plexiglas, hobbyknive, træ og metal, tuscher, lim, nåle, hæftemaskiner, og måske - en 3D printer. Og mere papir - i sjældent store formater og mængder, spande med plastmateriale og gips, og referencer til tidligere projekter... Borde med arkitektlamper - hvad ellers, samt selvfølgelig, mindst én fladskærm, et tastatur og en mus, en manifold (en tilsyneladende rodet bunke kalke og en mængde A0/A1/A3 plot og print), et stykke perforeret metal, mobiltelefoner. Og computere, serverstationer, simuleringsservere, renderingsfarme og en ikke ubetragtelig, men næsten ubetalelig mængde software licenser...

Formålet med projektet er, "gennem empiriske studier af cases fra byggebranchen at bidrage med ny viden om strukturelle og teknologiske forandringers betydning i praksis, ved især at indfange og analysere kompleksiteten af de (lære)processer, der udspiller sig på arbejdspladser, hvor nye teknologier og standarder introduceres med effekter for organisatoriske rutiner og arbejdsprocesser".

Seminaret er åbent for alle, men tilmelding er nødvendig: http://www.dpu.dk/site.aspx?p=6609&newsid1=8857 (DPU kalender)

Shape Shifting

Om blot et par dage præsenterer et par kolleger en artikel som de og undertegnede har skrevet. Artiklen bærer titlen Shape Shifting, og den er skrevet med henblik på at blive fremlagt og diskuteret ved konferencen 5th Nordic, Conference on Construction Economics and Organisation i Reykjavik, Island.

Kort sagt handler vores fælles skriv om hvordan en 3D bygningsmodel anvendes - eller snarere ikke anvendes, men translateres - i et konkret byggeprojekt. Artiklen er det mere eller mindre håndgribelige resultat af et længerevarende ph.d. specialekursus, som jeg deltog i sidste år. Abstrakt lyder som følger:

"In this paper we are concerned with the specific effects of a 3D building model produced and reproduced in the planning and construction phases on a particular construction project. We contrast these effects with the policy intentions expressed within a state funded, public initiative that aims to promote so-called ‘digital construction’ in Denmark. One of the main objectives of this initiative is to ensure better coordination between the different phases of the building project through the application of 3D Building Information Modeling (BIM). The intentions are to improve the construction phase by providing pervasive on-site planning and logistics, where the 3D building model combined with process-data developed and maintained by the individual contractor should facilitate the production of detailed step-by-step production planning in the form of ‘production cards’. The empirical findings from the case-study reveal a much less pervasive and more coincidental utilization of the 3D model than envisioned programmatically. We show how the 3D model is introduced into the construction phase in the form of paper
based isometric drawings – as a supplement only to the existing practices. While this modest utilization may resemble a failure from the view-point of the policy intentions, we suggest that it allows the craftsmen on the buildingsite to actively translate and contextualise the technology in a form relevant to their activities. We suggest that the top-down regulatory intentions of the policy program may be hampered if they fail to create room for such local ‘contextualization’ processes."

Jeg ønsker mine kolleger held og lykke i Reykjavik og ser frem til at høre hvordan det gik!

Alle publikationer

Myrernes liv

Sad i aftes og kiggede i mit bibliotek. Fandt her en bog om myrernes liv, nemlig Maeterlincks' La vie des fourmis. Originaludgaven er fra 1930, den danske oversættelse (Myrernes liv) jeg læste i fra 1963:

QUOTE
På en anden del af tuen lå der adskillige græsstrå, der så ud, som om de med forsæt var anbragt dér for at danne tagkonstruktionen i en stor hytte. En arbejder udnyttede deres gunstige beliggenhed: stumperne lå vandret en halv tomme over underlaget og dannede ved at krydse hinanden et aflangt parallelogram. Det flittige insekt anbragte først jord i alle tømmerkonstruktionernes hjørner og langs de småbjælker, af hvilke den bestod, og samme arbejder var derpå ved at anbringe rækker af samme materiale mod hinanden, så hyttens tag begyndte at tegne sig tydeligt, da den øjnede muligheden for at benytte sig af en anden plante, mod hvilken en lodret mur kunne hvile; fundamentet til den opbyggede arbejderen på samme måde. Andre myrer var i mellemtiden kommet til, og i fællesskab fuldendte de det arbejde, den første havde påbegyndt.
UNQUOTE

Myrerne er fantastiske til at samarbejde. De går ofte foran og anvender eksemplets magt (og viger i øvrigt ikke tilbage for magtanvendelse), når noget skal gøres...

Verdensklasse - eller, når ting tar' tid

DR’s koncerthus er som bekendt netop blevet indviet. Der har været sagt og skrevet ganske meget om det underbudgetterede DR byggeri, og vi har set meteor-metaforen flere gange på DR's tv-kanaler. I går i S-toget kunne jeg i en gratisavis ikke undgå at bemærke en helsides annonce indrykket af Niras, der roser sig af at have leveret den nødvendige, lokale know-how der sikrede, at byggeriet blev en realitet: ”When Jean says it can fly, it can fly.” , lød overskriften. Hvad fanden var det, tænkte jeg... kommunikerer de på denglish, dette var ikke BIM'sk, byggekunstens esperanto!

Jean Nouvel er arkitekten, og han ville have, at meteoren svævede på nogle spinkle, slanke pæle (som dem i den nye, norske opera?). Som anstændige ingeniører mente Niras, at der skulle nogle ordentlige pæle i jorden, og nogle solide støtter under salen. Jorden under koncerthuset er kendetegnet ved, at jordlagene modsat hvad man normalt går og tænker om jordlag, nogen gange står horisontalt. Heldigvis fik arkitekten sin vilje, og forhåbentligt har Niras regnet rigtigt. Det får vi at se, som årene går.

Det hele blev – ifølge Niras – "reddet af den nyeste 3D teknologi". Uden den var det aldrig lykkedes virksomheden ”at udvikle arbejdstegninger, som værksteder og håndværkere havde en reel mulighed for at forstå.. … 400.000 ligninger med lige så mange ubekendte er omsat til tredimensionale modeller og konkrete arbejdstegninger.”

400.000 ubekendte lyder af meget. Computersimuleringer tager lang tid. Ifølge en artikel i et tillæg til dagens udgave af avisen Børsen har Niras brugt hvad der svarer til 80 mandeår på at regne sig igennem dem – hvor lang tid computerne har arbejdet, ved vi ikke, blot at enkelte simuleringer har varet hele 18 timer. Uden computere havde det efter sigende taget flere end 1000 år at beregne – ja, man må formode, at der ligger mere end en simulering og mere en variabel bag denne påstand om anslået effektivitetsgevinst…

Et faktum er det imidlertid, at computersimuleringer tager tid. Selv de største, dyreste og formentlig mest effektive servercomputere på markedet – med måske 10 MB RAM, store grafikkort og lynhurtige processorer – kan sagtens bruge adskillige timer på fx en energiberegning. Visualiseringer tager tilsvarende lang tid, hele natten kan det tage, og det til trods for , at man har installeret en server park eller server farm (som et andet computer Grid) til at regne det hele ud (den hurtigste computer venter nemlig på, at den langsomste skal blive færdig). Man skal derfor være varsom med at trykke på enter knappen, for ens computer risikerer at være travlt optaget i hvert tilfælde frem til og med fyraften – og hvad skal man så lave, når alt ens arbejde er flyttet om bag skærmen. Tænk engang, manifolden skulle man aldrig vente på og i et 2D CAD univers tog det bare et splitsekund at slette en søjle. Arbejder du med 3-dimensionelle modeller, er tålmodig blevet en dyd.

Jeg har ladet mig forklare, hvordan fx en energiberegning foretages. Det er ikke helt ligetil, og det tager – som det fremgår – tid, lang tid. Hør her:

”Jeg tror faktisk, den er blevet færdig med at lave det første skridt. Så skal den have lidt oplysninger fra mig. Nu er den sådan set gået ind og lavet alle, overflader, på alle de massive dele af bygningen - det som ikke er luft. Man kan sige, den har faktisk, på en måde, så har man sin geometri, som man eksporterer, så puster man faktisk en ballon op i den, og så har den en sammenhængende overflade, som den kan lave luftberegninger på. … Nu står den lidt og tænker lidt over et eller andet igen. … Så skulle den gerne vise hele modellen, som den ser ud, så man kan se, hvordan, ude i kanterne, af modellen, om den kommer rigtigt rundt omkring hjørnerne. Så hvis den ikke gør det, så skal man hen og lave nogle lokale forfininger, så skal den køre en cyklus igen. Og så gør man det, indtil man synes, den geometri, man har importeret, at den er repræsenteret godt nok, i beregningsmodellen, til at man kan gå videre til næste skridt, og meshe luften, så man så kan se bevægelserne i luften, på den repræsentation. … Så laver man den der, en wrap surface, hvor man simpelthen puster den ballon op indeni, så kommer den til at se sådan her ud… Man går fra en dårlig opløsning, en dårlig triangulering, beregningsmæssigt, kan man sige, til en meget finere, som man kan lave nogle beregninger ud fra. Det er alt for groft, det er sådan set det. Og så løser den alle de der besværlige differentialligninger der, som man prøvede at komme igennem i gymnasiet.”

Hvis det lyder omstændeligt, er det fordi, at det er det. Og glem ikke, at modellens data skal flyttes rundt mellem oftest to, tre eller flere applikationer. Modellen skal flere gange eksporteres fra en type software, for derefter at blive importeret i anden software applikation. Særlige udvekslingsformater skal helst spille sømløst sammen, hvilket de selvfølgelig sjældent gør – uden en hel del fumlen og famlen, kneb og andre tricks, der som altid er nødvendige, selv når man arbejder på endog velafprøvede operativsystemer som fx Microsoft XP. Skal man ind omkring fx IFC, en internationalt anerkendt laveste fællesnævner, en klassifikation, risikerer man at det går helt galt. Det har både arkitekter og ingeniører erfaret, når de udveksler 3D modeller på tværs af proprietære platforme.

Der er meget at lære; nu er jeg spændt på at mærke indeklimaet i den nye koncertsal. Efter sigende er akustikken helt i top, selvom musikanterne lige skal vænne sig til den, og det nok bliver nødvendigt med enkelte ændringer.

Så vær velkommen, verdensklasse opnår man ikke uden at anstrænge sig.