Synopse, (ex) ante

Den digitale revolution i architectura

Jeg vil her give en kort redegørelse, for det der er min afhandling under udarbejdelse. Afhandlingens fulde titel er ”Læring i aktør-netværk. Digitalt byggeri, Danmark, 2007-09”. Med titlen betones teori såvel som praksis – det forskningsmæssige, læringsteoretiske og metodiske ståsted såvel som det empiriske afsæt. Afhandlingens omdrejningspunkt er i punktform læring, aktør-netværk(steori), digitalisering, byggeri.

I afhandlingen udvikler jeg en forestilling om ”læring i aktør-netværk” . Udgangspunktet er klassisk – teorier om organisatorisk læring, lærende organisationer, praksisfællesskaber, situeret læring, etc., men retningen er informeret af nyere læringsteorier og retninger, der blandt andet stiller spørgsmål ved vante opfattelser af blandt andet individet som kilde til handling og subjekt for læring, cartesianske dualismer og metafysiske betragtninger. Det er derfor passende allerede på nuværende tidspunkt at kaste lys over begrebet – kort sagt sætte det i perspektiv, positionere dét, og dermed afhandlingen. Selvsagt skal jeg ikke allerede på nuværende tids-punkt, i indledningen, udfolde de forskellige læringsteoretiske / associationssociologiske eller analysestrategiske retninger som jeg i afhandlingen forsøger at inkludere / trækker på, blot skal jeg nedenfor illustrere, hvad der er i vente, og hvilke spørgsmål jeg brydes med.

Kort sagt vil jeg med afsæt i en konkret case, og mere generelt i form af brancheobservationer i øvrigt, i løbet af de kommende mange sider beskæftige mig med byggeriet, med digitalisering af byggeriet – byggeriet og dets non/humane aktører er aktør-netværket. Særligt skal vi se nærmere på hvad digitaliseringen synes at have af effekter for aktørernes hverdag, de situerede, partielt forbundne metoder, processer og rutiner, der er knyttet til virksomheden, det at skabe arkitektur / projektere et fremtidigt byggeri. Ved hjælp af eksempler og kasusberetninger beskri-ver jeg dels hvad det kræver af viden og kunnen at arbejde objektorienteret (forklaring følger), dels hvordan de non/humane aktører i byggeriets indledende faser håndterer udfordringen med henblik på at navigere kompetent i den nye, digitalt udfordrede praksis. Jeg belyser med andre ord læringens hvad og hvordan i kraft af en særlig praksis. Måden, metoden eller den sensibilitet med hvilken denne praksis undersøges, er grundlæggende baseret på aktør-netværksteori (meget mere følger også om dette). Og praksissen, byggeriet, er grundlæggende en praksis der siden år 25 før vor tidsregning er kendt under betegnelsen architectura, ingeniør- og arkitektarbejder:

”Architectura is a body of knowledge comprising many disciplines and sciences which can also be applied in other arts. Finished works are born of skill in manufacture and design. Manufacturing skill comes from the constant study of craftsmanship and the working of ma-terials to create whatever the desired result. Designing is the ability to convey the scheme for the finished object to others and to provide a rational explanation for the scheme using engineering knowledge and scientific principles.” (Addis 2007: 30)

Når architectura udgør en ”body of knowledge”, omfattende endog (som det fremgår af citatet) mange forskellige discipliner, videnskabelige grundregler, materialer, faglige dygtigheder – herunder evnen til (rationelt) at udforske, udvikle og formidle abstrakte repræsentationer indenfor byggeriet, så burde det allerede nu være klart, at der er tale om en sammensat (heterogen, socio-materiel) praksis præget af fortiden, men, som vi skal se, samtidigt er udfordret af samtiden, samtidens digitaliseringsbestræbelser. Architectura er på den ene side et fag, eller altså en ”body of knowledge”, med årtusindgamle traditioner, og på den anden side en praksis, der efter sigende er udsat for intet mindre end en revolution:

"Digitalisering er en så fundamental en udviklingstendens med revolutionær karakter, det vil sige den grundlæggende vil forandre de praksisser, i hvilke der skabes arkitektur, byggeri, byplanlægning, i det hele taget planlægning. … Det er sket indenfor andre industrier, ned-brydning af information i nuller og ettaller. Forandret måder at operere på. Det samme vil ske for arkitekturen: Now is the time. Vi er simpelthen nødt til at forholde os til det her nu. Der sker afgørende skred i de her år i forhold til digitalisering, som altså i høj grad går fra at være et spørgsmål om teknisk håndtering af informationsmængder, til at rumme meget meget mere, til at rumme et holistisk potentiale. Men også et spørgsmål om at it vil forandre de processer, og den måde vi organiserer byggeriet på.” (9,9)

Det er store ord, men vedkommende informant er ikke den eneste der talte dunder – i branchen italesattes digitalt byggeri i 2007/08 som eksempelvis et kolossalt løft og en opbrydning i den grad, et nyt alfabet eller endog et ”paradigmeskifte på linje med opfindelsen i det 15. århundrede af det centralperspektivistiske rum ”. Centralt placerede talsmænd beskrev endvidere (i for-bindelse med initiativet Det Digitale Byggeri) digitalisering eller ej som et fravalg af fremtiden (10,27) og truede med at de virksomheder som tøvede, risikerede at måtte ”lukke” eller ”dø” (10,27; 18,325). Revolutionen eller ej, jeg siger dette for indledningsvist at sætte projektet i relief og indikere, at digitaliseringen af byggeriet har fået i hvert tilfælde nogen opmærksomhed med på vejen, at Det Digitale Byggeri af forskellige aktører på forskellige vis er forsøgt italesat som et ikke ubetydeligt initiativ.

Overblik over afhandlingens kapitler

Med denne meget korte introduktion til afhandlingens helt overordnede ambition samt afgjort summariske fremstilling af digitaliseringen af byggeriet som en revolution (med mere), vender jeg mig i det følgende mod et mere fyldigt resume af, hvad afhandlingen som sådan har at byde på. Ambitionen er at skabe overblik og indføre læserne – i et forhåbentlig tilgængeligt sprog – i afhandlingens overordnede pointer og problemstillinger, herunder tilvejebringe en

• umiddelbar fremstilling af det lærings- og organisationsteoretiske landskab (aktivitets-økologien), som i varierende omfang er søgt erobret (positionering)(a.)
  
• forforståelse for / accept af analysestrategien / metodeansamlingen, som den er udarbej-det og som den foreligger (for nuværende)(LAN)(b.)
  
• række præliminære, grundlæggende betragtninger over det empiriske felt, kasus, praksis-sen (architectura)(c.)
  
• plausibel argumentation for valget af afhandlingens empiriske nedslag / beskrivelser; formålet er at begrunde hvordan de i denne afhandling udforskede betragtninger om læ-ring i et aktør-netværk kan tænkes at bidrage til at styrke ikke mindst arbejdslivsforsk-ningen i læring og organisering ud fra en associationssociologisk / empirisk metafysisk, post-human, im/materiel position (relevanskriterie)(b.).
  

Kapitlet er i sin helhed, cf. overskriften ”synopse”, at betragte som et skriftligt oplæg, en kon-trakt for afhandlingen i sin helhed – et manuskript. At ’manuskriptet’ er udarbejdet efter at have produceret omkring 200 siders kladde (eksklusiv bilag) samt 700 siders transskriberet inter-view, styrker kun denne synopse, det første af afhandlingens centrale kapitler, de øvrige følger af ovennævnte liste (ad a-d). Fremstillingen er med andre ord en læsevejledning, og en orientering om hvordan forskellige kapitler, trods deres respektive udformninger, er tænkt som et samlet hele, som et udkast til den endelige afhandling.

Positionering (aktivitetsøkologien)

Denne ph.d.-afhandling handler om læring, om læring i aktør-netværk. Den handler om tilblivelsesprocesser, om det at skabe et byggeri, ved hjælp af 3D objekt-baseret modellering, ved hjælp af bygningsinformationsmodellering (BIM), ved hjælp af ny teknologi, og om samtidigt, parallelet hermed at gen/skabe sig selv i mødet med teknologien. Den handler om hvad aktørerne gør med teknologien og hvad teknologien gør ved os – om relationen mellem non/humane aktører, om associationer og relationelle effekter. I nøgleordsform handler de næste mange sider om læring, om praksis, om forskellige non/humane aktørers gøren og laden, om relationelle kompetencer, om informations- og kommunikationsteknologi og begrebet digitalt byggeri, om tilblivelser, stabiliseringer, translationer, om grænseløse organisationer og aktør-netværk, om hvordan BIM gøres og hvad det betyder for læring – om læringens evige hvad og hvordan: Hvad er det værd at vide og hvordan kommer man (de non/humane aktører) i berøring med denne indsigt.

ANT er som bekendt ikke er en læringsteori, ej heller en pædagogisk teori, men måske frem for alt en teori om viden, handlen (agency) og maskiner (materialitet) og, nota bene, en teori om magt (Fox, forthcoming). Jeg spørger i den sammenhæng: Gør det noget, at ANT ikke er en læringsteori – for hvordan så tænke, forstå, beskrive, analysere, tolke læring eller læreprocesser og hvordan definere, udgrænse, udforske læring, læring i aktør-netværk, spørger, er læringen individuel, organisatorisk, social, behavioristisk, pragmatisk, situeret, materiel, distribueret, kognitiv, systemisk...

Jeg svarer, ja og nej, både og, enten eller, og både og og / eller enten eller, ikke, kort sagt, ja og nej og tænker så: Er læring tilblivelse, becoming? Er læring væren, proces, doing. Er læring translation (hybridisering, mediering, cirkulation, association eller måske ordning)? Er læring relationel? Og er læring effekt?

Metodeansamling (analysestrategi)

Læringsbegrebet søges udfordret i kraft at aktør-netværksteoriens symmetridoktrin, herunder forestillingen om at bedrive symmetrisk antropologi, associationssociologi, empirisk filosofi. Kort sagt forsøger jeg, i det mindste i udgangspunktet, i beskrivelser, analyser og diskussioner af læring og udvikling i praksis, at betragte og desuden behandle enhver entitet eller artefakt, enhver aktør eller aktant, enhver af de non/humane relationer og deraf afledte socio-materielle effekter, ens: Læring er ikke forbeholdt individet, læringen er – som eksempelvis Hutchins’ kognition, distribueret mellem allehånde entiteter, mellem associationer mellem non/humane aktører. Læringsbegrebet er altså som sådan, i udgangspunktet posthumanistisk, det er til forskel fra – men ikke nødvendigvis i direkte modsætning til – psykologiske, individualistiske, behavioriske eller eksempelvis sociale læringsteorier, socio-materielt. LAN er teori om læring i aktør-netværk; hvor aktørerne er netværket, og netværket er aktørerne... Hvor alt der eksisterer, som er, er aktører, relationelle effekter af aktivitet og associationer, translationer.

Til forskel fra – men ikke i decideret modsætning til eksempelvis læring i grænseløse organisationer, læring i praksisfællesskaber, situeret læring – er læring i aktør-netværk topologisk udstrakt, hinsides tid og sted. I LAN spiller materialiteten en (aktiv) rolle, medens fx analyseenheden ikke på forhånd er givet, den gøres i praksis, den er flydende og formes i processen, såvel som de øvrige aktører.

Praksis (architectura)

Afhandlingen baserer sig overvejende på et konkret case materiale, som anvendes i forhold til at beskrive eller illustrere og dermed aktivere situationer, hvor læring synes at være på spil. Ved at opspore de non/humane aktørers veje og vildveje, ved at følge, rekonstruere og beskrive transla-tioner, bevægelser og forviklinger er det ambitionen at teksten, som narrativ, kan anvendes i forhold til at betragte læring, læring i aktør-netværk. I aktør-netværksperspektivet anerkendes alle aktører – herunder også de im/materielle, her er agenterne socio-materielle effekter, relatio-nelle effekter. Her handler im/materialiteterne, her er kognitionen distribueret, her er intentioner, meninger, med mere (fx det vi tager for givet), givet frit lejde – i hvert tilfælde indtil det modsatte måtte være bevist. Det er til tider – og over næsten to hundrede sider – en udfordring ikke ind imellem (selv) at tage tingene for givet, fx at man først er lille, og så bliver stor, at kompetencer er noget vi – har, at læring er et individuelt, psyko-dynamisk forehavende, at objektet er singulært, etc. Det er en anstrengende, vanskelig og risikofyldt øvelse at undersøge multiplcitet, flertydighed, modsætninger, spændinger, forskelle, ambivalenser, at inddrage im/materialiteten og fx forsøge at sætte sig i det andets sted… Hvad vigtigere er – what’s in it, for dig, mig, for forskningen, og ja, for aktør-netværket?

LAN (appliceret)

I og med at casen er konkret, baseret på faktiske, reelle hændelser i praksis, afspejler afhandlingen af gode grunde denne praksis – blandt andre arkitekters, rådgivende ingeniørers, bygherres, softwareleverandørers praksis og feltet vil, alt andet lige, have en interesse i at se deres hverdag beskrevet, analyseret og diskuteret – i denne, altovervejende skriftlige fremstilling (billeder i bilag, audio-visuelle data på DVD). Nærværende tekst er ingen konsulentrapport, den hverken foreskriver eller foregøgler at kunne forløse BIM-praktikerens ikke/trivielle udfordringer, den giver som sådan ingen svar på, hvad eller hvordan man så nu bør sætte sig for at lære at BIM’me. Og alligevel – måske gør den. Ambitionen om at udvikle en praksisteori om læring i aktør-netværk bringer mig (og dermed forhåbentligt også læseren) så relativt tæt på praksis og samtidigt så vidt omkring i samme, at den der ønsker at forstå hvordan en u/bestemt, ufærdig teknologi forbinder sig med og dermed endvidere forbinder forskellige non/humane aktører i ulige krydspunkter i flatland, i aktør-netværket (byggeriet), med fordel kan orientere sig i de kasusberetningerne, som de er fremelsket i kapitel 4. Hvor denne afhandling imidlertid skal kvalificere undertegnede til titlen philosophiae doctor (ph.d), er ambitionen at bidrage til hvad jeg hørte to frankofone kolleger betegne som aktivitetsøkologien, til forskerkollektivets viden om læring på arbejdspladser, til organisering og læring.

Således er det tid til at spørge, denne gang anderledes, men tilsvarende uinformeret: Kan jeg grounde en teori om læring i aktør-netværk, der på den ene side – baseret på empiriske data, i.a.

• behandler non/humane aktører ens
  
• undersøger de relationelle effekter af socio-materielle associationer i praksis
  
• anerkender materialiteten
  
• i et eller andet omfang tildeler non-humane aktører intention, magt, handling
  
• bortser fra a priori eller meta-fysiske opfattelser af hvad der er rigtigt og forkert, inde / ude, mikro eller makro, etc.

og som, på den anden side, samtidigt trækker overvejende lærings- og organisationsteoretiske forskningsregimer?

Og svare, foreløbigt, ”ja”. Det vil sige, det tror jeg. For jeg tænker (endnu), fx, hvad skal BIM – som aktør – kunne / vide / lære for at stabilisere / ordne / mobilisere netværket. Og retter ind - det er ikke bygningsinformationsmo-dellen der lærer, det er aktør-netværket, der lærer – eller hvad:

• Hvad lærer det, aktør-netværket, og hvordan
  
• Kan jeg sige noget om det
  
• Kan jeg gøre den fortælling interessant, vedkommende, videnskabelig (metodologisk / analysestrategisk) sand, relevant - har mit narrativ nogen relevans for aktivitetsøkologien, for de felter jeg tidligere har nævnt.

Bemærk, at disse spørgsmål og hvad der ellers er undersøges i de kommende kapitler (som også er ved at blive formuleret, og som altså ikke er tilgængelige her).