Digitale teknologiers tjenlighed

Futurelab har publiceret en spændende rapport om digitale teknologiers tjenlighed (med basis i bl.a. Gibsons affordance-begreb (tjenlighed) og Engeströms aktivitetsteori (læring kræver aktiv medvirken)). Rapporten belyser konkret lærerers læring vha. teknologien.

Udgangspunktet er for så vidt fænomenologisk (?), idet viden og tænkning ses som en integreret del af den sociale kontekst, hvor læringen

a. henvises til bestemte kontekster (den er situeret),
b. er spredt blandt flere individer og artefakter (den er distribueret), og
c. forankres i praksisfællesskabets interaktioner (den er tavs og 'enacted').

De psyko-sociale processer er mao. essentielle: Læring kan ikke blot reduceres eller henvises til specifikke objekter eller fakta, men må ses som en aktiv, eksperimenterende proces, gennem hvilken viden udleves, konstrueres og revideres.

Læring opstår i et samspil mellem det individuelle og det sociale, det objektive og subjektive, det formelle og uformelle, det situerede og det generaliserede. Det er i dette felt (context of mediated action in activity systems), at digitale teknologiers tjenlighed afprøves.

Dels sættes de i relation til det udvidede aktivitetssystem med dets "people, tasks, rules, structures and divisions of labour interacting with each other", dels gengives en taxonomi, hvor "accessibility; speed of change; diversity; communication and collaboration; reflection; multimodal and non-linear; risk, fragility and uncertainty; immediacy; monopolisation and surveillance" udgør interessante punkter for refleksion - synes jeg...

Rapporten undsiger teknologiers iboende kraft. Teknologien er ikke noget i sig selv. Det er anvendelsen, der afgør virkningen. Idet (lærers) læring er en situeret proces som er social, fortløbende og dynamisk, anses digitale teknologiers tjenlighed at have størst potentiale ift. deres kapacitet til at støtte refleksion, vidensskabelse, kommunikation, distribueret kognition samt engagement.

Det gælder imidlertid kun, hvor de organisatoriske og politisk-strukturelle vilkår tillader det. Rapporten slutter med et opråb om, at reformer og præskriptive vilkår har presser (de engelske) læreres tid til at tænke - overhovedet!