29 juli 2009
01 juli 2009
Work in progress seminar
Den 16. september 2009 (kl. 14-16) fremlægger og diskuterer jeg mit igangværende forskningsprojekt med titlen "Læring i aktør-netværk - Digitalt byggeri, Danmark 2007-09":
I forskningsprojektet "Læring i aktør-netværk" udfoldes anledninger, situationer og abstrakte rum, hvor praksis synes udfordret. På grundlag af blandt andet (real-tids video) obser-views og en metodeansamling inspireret af primært materielle læringsteorier, aktivitetsøkologien, procesfilosofien samt aktør-netværksteori forsøger jeg med afhandlingen at udgrænse læringsbegrebet; antagelsen er, at et aktør-netværk rækker anderledes ud, ind, op, ned, over, under, igennem end fx en grænseløs organisation, en virksomhed, et projekt, et praksisfællesskab, et inter-organisatorisk samarbejde, eller lignende gør det.
Spørgsmålene der søges besvaret lyder, i skrivende stund (sommer 2009), således:
Hvad er de relationelle effekter af introduktionen af 3D modelleringsværktøjer for praksis og hvordan håndteres disse mhp. konstituering af læring gennem udvikling af det aktør-netværk, som de nye teknologier associeres med?
Empirisk betragtet samler interessen sig om socio-materielle associationer og effekter af relationer mellem heterogene entiteter - effekter af non/humane aktørers gøren og laden i praksis.
De non/humane aktører omfatter, inter alia, en regering, der vil vækst med vilje, offentlige myndigheder og en bekendtgørelse, licitationsregler og EU lovgivning, tre statslige bygherrer, brugere og lejere, en håndfuld globale software konglomerater og et par lokale value-added resellers, softwareleverandør er og ‑udviklere, mindst en CAD-manager, 4-5-8-10 eller flere ildsjæle, medløbere, ledere og ledelser, tekniske tegnere, bygningskonstruktører, arkitekter, fliprøve, nørder og freaks, interesseorganisationer, uddannelsesinstitutioner, materialeproducenter, globale tendenser, historiske forviklinger, klassifikationer og standarder, grid-computing og processorkraft, post-it notitser og telefonkæder, kultur, sædvaner, rutiner og arbejdsmetoder, penge og magt(kampe), tid, visioner og forestillinger om effektivitet, software versioneringer og bagud-kompatibilitet, intelligente objekter, objektbyggere og nye titler/roller, kurser og (efter)uddannelse, alder og erfaring, novicer og eksperter, lederskab og strategi, muligheder og begrænsninger... Eller Dansk Arkitektur Center, Frank Gehry, en nyanskaffet 3D printer, kassevis af tegninger, mapper med tekst, tegneredskaber, ambassadører, en virtuel indkøbsvogn, et flueben, (intelligente) objekter og (døde) streger, en parametrisk væg og målkæder, der hopper af, en bibliotekar; arkiveringsprocedurer og navngivningsklassifikationer; mapper og vareprøver, en USB-nøgle. Og fotos, linealer, lommeregnere, kalendere, notesbøger, kaffekopper/krus, et viskelæder, en lille fejekost, en rulle med kalke. Et atelier med plexiglas, hobbyknive, træ og metal, tuscher, lim, nåle, hæftemaskiner, og måske - en 3D printer. Og mere papir - i sjældent store formater og mængder, spande med plastmateriale og gips, og referencer til tidligere projekter... Borde med arkitektlamper - hvad ellers, samt selvfølgelig, mindst én fladskærm, et tastatur og en mus, en manifold (en tilsyneladende rodet bunke kalke og en mængde A0/A1/A3 plot og print), et stykke perforeret metal, mobiltelefoner. Og computere, serverstationer, simuleringsservere, renderingsfarme og en ikke ubetragtelig, men næsten ubetalelig mængde software licenser...
Formålet med projektet er, "gennem empiriske studier af cases fra byggebranchen at bidrage med ny viden om strukturelle og teknologiske forandringers betydning i praksis, ved især at indfange og analysere kompleksiteten af de (lære)processer, der udspiller sig på arbejdspladser, hvor nye teknologier og standarder introduceres med effekter for organisatoriske rutiner og arbejdsprocesser".
Seminaret er åbent for alle, men tilmelding er nødvendig: http://www.dpu.dk/site.aspx?p=6609&newsid1=8857 (DPU kalender)
I forskningsprojektet "Læring i aktør-netværk" udfoldes anledninger, situationer og abstrakte rum, hvor praksis synes udfordret. På grundlag af blandt andet (real-tids video) obser-views og en metodeansamling inspireret af primært materielle læringsteorier, aktivitetsøkologien, procesfilosofien samt aktør-netværksteori forsøger jeg med afhandlingen at udgrænse læringsbegrebet; antagelsen er, at et aktør-netværk rækker anderledes ud, ind, op, ned, over, under, igennem end fx en grænseløs organisation, en virksomhed, et projekt, et praksisfællesskab, et inter-organisatorisk samarbejde, eller lignende gør det.
Spørgsmålene der søges besvaret lyder, i skrivende stund (sommer 2009), således:
Hvad er de relationelle effekter af introduktionen af 3D modelleringsværktøjer for praksis og hvordan håndteres disse mhp. konstituering af læring gennem udvikling af det aktør-netværk, som de nye teknologier associeres med?
Empirisk betragtet samler interessen sig om socio-materielle associationer og effekter af relationer mellem heterogene entiteter - effekter af non/humane aktørers gøren og laden i praksis.
De non/humane aktører omfatter, inter alia, en regering, der vil vækst med vilje, offentlige myndigheder og en bekendtgørelse, licitationsregler og EU lovgivning, tre statslige bygherrer, brugere og lejere, en håndfuld globale software konglomerater og et par lokale value-added resellers, softwareleverandør er og ‑udviklere, mindst en CAD-manager, 4-5-8-10 eller flere ildsjæle, medløbere, ledere og ledelser, tekniske tegnere, bygningskonstruktører, arkitekter, fliprøve, nørder og freaks, interesseorganisationer, uddannelsesinstitutioner, materialeproducenter, globale tendenser, historiske forviklinger, klassifikationer og standarder, grid-computing og processorkraft, post-it notitser og telefonkæder, kultur, sædvaner, rutiner og arbejdsmetoder, penge og magt(kampe), tid, visioner og forestillinger om effektivitet, software versioneringer og bagud-kompatibilitet, intelligente objekter, objektbyggere og nye titler/roller, kurser og (efter)uddannelse, alder og erfaring, novicer og eksperter, lederskab og strategi, muligheder og begrænsninger... Eller Dansk Arkitektur Center, Frank Gehry, en nyanskaffet 3D printer, kassevis af tegninger, mapper med tekst, tegneredskaber, ambassadører, en virtuel indkøbsvogn, et flueben, (intelligente) objekter og (døde) streger, en parametrisk væg og målkæder, der hopper af, en bibliotekar; arkiveringsprocedurer og navngivningsklassifikationer; mapper og vareprøver, en USB-nøgle. Og fotos, linealer, lommeregnere, kalendere, notesbøger, kaffekopper/krus, et viskelæder, en lille fejekost, en rulle med kalke. Et atelier med plexiglas, hobbyknive, træ og metal, tuscher, lim, nåle, hæftemaskiner, og måske - en 3D printer. Og mere papir - i sjældent store formater og mængder, spande med plastmateriale og gips, og referencer til tidligere projekter... Borde med arkitektlamper - hvad ellers, samt selvfølgelig, mindst én fladskærm, et tastatur og en mus, en manifold (en tilsyneladende rodet bunke kalke og en mængde A0/A1/A3 plot og print), et stykke perforeret metal, mobiltelefoner. Og computere, serverstationer, simuleringsservere, renderingsfarme og en ikke ubetragtelig, men næsten ubetalelig mængde software licenser...
Formålet med projektet er, "gennem empiriske studier af cases fra byggebranchen at bidrage med ny viden om strukturelle og teknologiske forandringers betydning i praksis, ved især at indfange og analysere kompleksiteten af de (lære)processer, der udspiller sig på arbejdspladser, hvor nye teknologier og standarder introduceres med effekter for organisatoriske rutiner og arbejdsprocesser".
Seminaret er åbent for alle, men tilmelding er nødvendig: http://www.dpu.dk/site.aspx?p=6609&newsid1=8857 (DPU kalender)
08 juni 2009
Shape Shifting
Om blot et par dage præsenterer et par kolleger en artikel som de og undertegnede har skrevet. Artiklen bærer titlen Shape Shifting, og den er skrevet med henblik på at blive fremlagt og diskuteret ved konferencen 5th Nordic, Conference on Construction Economics and Organisation i Reykjavik, Island.
Kort sagt handler vores fælles skriv om hvordan en 3D bygningsmodel anvendes - eller snarere ikke anvendes, men translateres - i et konkret byggeprojekt. Artiklen er det mere eller mindre håndgribelige resultat af et længerevarende ph.d. specialekursus, som jeg deltog i sidste år. Abstrakt lyder som følger:
Jeg ønsker mine kolleger held og lykke i Reykjavik og ser frem til at høre hvordan det gik!
Alle publikationer
Kort sagt handler vores fælles skriv om hvordan en 3D bygningsmodel anvendes - eller snarere ikke anvendes, men translateres - i et konkret byggeprojekt. Artiklen er det mere eller mindre håndgribelige resultat af et længerevarende ph.d. specialekursus, som jeg deltog i sidste år. Abstrakt lyder som følger:
"In this paper we are concerned with the specific effects of a 3D building model produced and reproduced in the planning and construction phases on a particular construction project. We contrast these effects with the policy intentions expressed within a state funded, public initiative that aims to promote so-called ‘digital construction’ in Denmark. One of the main objectives of this initiative is to ensure better coordination between the different phases of the building project through the application of 3D Building Information Modeling (BIM). The intentions are to improve the construction phase by providing pervasive on-site planning and logistics, where the 3D building model combined with process-data developed and maintained by the individual contractor should facilitate the production of detailed step-by-step production planning in the form of ‘production cards’. The empirical findings from the case-study reveal a much less pervasive and more coincidental utilization of the 3D model than envisioned programmatically. We show how the 3D model is introduced into the construction phase in the form of paper
based isometric drawings – as a supplement only to the existing practices. While this modest utilization may resemble a failure from the view-point of the policy intentions, we suggest that it allows the craftsmen on the buildingsite to actively translate and contextualise the technology in a form relevant to their activities. We suggest that the top-down regulatory intentions of the policy program may be hampered if they fail to create room for such local ‘contextualization’ processes."
Jeg ønsker mine kolleger held og lykke i Reykjavik og ser frem til at høre hvordan det gik!
Alle publikationer
23 februar 2009
Myrernes liv
Sad i aftes og kiggede i mit bibliotek. Fandt her en bog om myrernes liv, nemlig Maeterlincks' La vie des fourmis. Originaludgaven er fra 1930, den danske oversættelse (Myrernes liv) jeg læste i fra 1963:
QUOTE
På en anden del af tuen lå der adskillige græsstrå, der så ud, som om de med forsæt var anbragt dér for at danne tagkonstruktionen i en stor hytte. En arbejder udnyttede deres gunstige beliggenhed: stumperne lå vandret en halv tomme over underlaget og dannede ved at krydse hinanden et aflangt parallelogram. Det flittige insekt anbragte først jord i alle tømmerkonstruktionernes hjørner og langs de småbjælker, af hvilke den bestod, og samme arbejder var derpå ved at anbringe rækker af samme materiale mod hinanden, så hyttens tag begyndte at tegne sig tydeligt, da den øjnede muligheden for at benytte sig af en anden plante, mod hvilken en lodret mur kunne hvile; fundamentet til den opbyggede arbejderen på samme måde. Andre myrer var i mellemtiden kommet til, og i fællesskab fuldendte de det arbejde, den første havde påbegyndt.
UNQUOTE
Myrerne er fantastiske til at samarbejde. De går ofte foran og anvender eksemplets magt (og viger i øvrigt ikke tilbage for magtanvendelse), når noget skal gøres...
QUOTE
På en anden del af tuen lå der adskillige græsstrå, der så ud, som om de med forsæt var anbragt dér for at danne tagkonstruktionen i en stor hytte. En arbejder udnyttede deres gunstige beliggenhed: stumperne lå vandret en halv tomme over underlaget og dannede ved at krydse hinanden et aflangt parallelogram. Det flittige insekt anbragte først jord i alle tømmerkonstruktionernes hjørner og langs de småbjælker, af hvilke den bestod, og samme arbejder var derpå ved at anbringe rækker af samme materiale mod hinanden, så hyttens tag begyndte at tegne sig tydeligt, da den øjnede muligheden for at benytte sig af en anden plante, mod hvilken en lodret mur kunne hvile; fundamentet til den opbyggede arbejderen på samme måde. Andre myrer var i mellemtiden kommet til, og i fællesskab fuldendte de det arbejde, den første havde påbegyndt.
UNQUOTE
Myrerne er fantastiske til at samarbejde. De går ofte foran og anvender eksemplets magt (og viger i øvrigt ikke tilbage for magtanvendelse), når noget skal gøres...
20 januar 2009
Verdensklasse - eller, når ting tar' tid
DR’s koncerthus er som bekendt netop blevet indviet. Der har været sagt og skrevet ganske meget om det underbudgetterede DR byggeri, og vi har set meteor-metaforen flere gange på DR's tv-kanaler. I går i S-toget kunne jeg i en gratisavis ikke undgå at bemærke en helsides annonce indrykket af Niras, der roser sig af at have leveret den nødvendige, lokale know-how der sikrede, at byggeriet blev en realitet: ”When Jean says it can fly, it can fly.” , lød overskriften. Hvad fanden var det, tænkte jeg... kommunikerer de på denglish, dette var ikke BIM'sk, byggekunstens esperanto!
Jean Nouvel er arkitekten, og han ville have, at meteoren svævede på nogle spinkle, slanke pæle (som dem i den nye, norske opera?). Som anstændige ingeniører mente Niras, at der skulle nogle ordentlige pæle i jorden, og nogle solide støtter under salen. Jorden under koncerthuset er kendetegnet ved, at jordlagene modsat hvad man normalt går og tænker om jordlag, nogen gange står horisontalt. Heldigvis fik arkitekten sin vilje, og forhåbentligt har Niras regnet rigtigt. Det får vi at se, som årene går.
Det hele blev – ifølge Niras – "reddet af den nyeste 3D teknologi". Uden den var det aldrig lykkedes virksomheden ”at udvikle arbejdstegninger, som værksteder og håndværkere havde en reel mulighed for at forstå.. … 400.000 ligninger med lige så mange ubekendte er omsat til tredimensionale modeller og konkrete arbejdstegninger.”
400.000 ubekendte lyder af meget. Computersimuleringer tager lang tid. Ifølge en artikel i et tillæg til dagens udgave af avisen Børsen har Niras brugt hvad der svarer til 80 mandeår på at regne sig igennem dem – hvor lang tid computerne har arbejdet, ved vi ikke, blot at enkelte simuleringer har varet hele 18 timer. Uden computere havde det efter sigende taget flere end 1000 år at beregne – ja, man må formode, at der ligger mere end en simulering og mere en variabel bag denne påstand om anslået effektivitetsgevinst…
Et faktum er det imidlertid, at computersimuleringer tager tid. Selv de største, dyreste og formentlig mest effektive servercomputere på markedet – med måske 10 MB RAM, store grafikkort og lynhurtige processorer – kan sagtens bruge adskillige timer på fx en energiberegning. Visualiseringer tager tilsvarende lang tid, hele natten kan det tage, og det til trods for , at man har installeret en server park eller server farm (som et andet computer Grid) til at regne det hele ud (den hurtigste computer venter nemlig på, at den langsomste skal blive færdig). Man skal derfor være varsom med at trykke på enter knappen, for ens computer risikerer at være travlt optaget i hvert tilfælde frem til og med fyraften – og hvad skal man så lave, når alt ens arbejde er flyttet om bag skærmen. Tænk engang, manifolden skulle man aldrig vente på og i et 2D CAD univers tog det bare et splitsekund at slette en søjle. Arbejder du med 3-dimensionelle modeller, er tålmodig blevet en dyd.
Jeg har ladet mig forklare, hvordan fx en energiberegning foretages. Det er ikke helt ligetil, og det tager – som det fremgår – tid, lang tid. Hør her:
”Jeg tror faktisk, den er blevet færdig med at lave det første skridt. Så skal den have lidt oplysninger fra mig. Nu er den sådan set gået ind og lavet alle, overflader, på alle de massive dele af bygningen - det som ikke er luft. Man kan sige, den har faktisk, på en måde, så har man sin geometri, som man eksporterer, så puster man faktisk en ballon op i den, og så har den en sammenhængende overflade, som den kan lave luftberegninger på. … Nu står den lidt og tænker lidt over et eller andet igen. … Så skulle den gerne vise hele modellen, som den ser ud, så man kan se, hvordan, ude i kanterne, af modellen, om den kommer rigtigt rundt omkring hjørnerne. Så hvis den ikke gør det, så skal man hen og lave nogle lokale forfininger, så skal den køre en cyklus igen. Og så gør man det, indtil man synes, den geometri, man har importeret, at den er repræsenteret godt nok, i beregningsmodellen, til at man kan gå videre til næste skridt, og meshe luften, så man så kan se bevægelserne i luften, på den repræsentation. … Så laver man den der, en wrap surface, hvor man simpelthen puster den ballon op indeni, så kommer den til at se sådan her ud… Man går fra en dårlig opløsning, en dårlig triangulering, beregningsmæssigt, kan man sige, til en meget finere, som man kan lave nogle beregninger ud fra. Det er alt for groft, det er sådan set det. Og så løser den alle de der besværlige differentialligninger der, som man prøvede at komme igennem i gymnasiet.”
Hvis det lyder omstændeligt, er det fordi, at det er det. Og glem ikke, at modellens data skal flyttes rundt mellem oftest to, tre eller flere applikationer. Modellen skal flere gange eksporteres fra en type software, for derefter at blive importeret i anden software applikation. Særlige udvekslingsformater skal helst spille sømløst sammen, hvilket de selvfølgelig sjældent gør – uden en hel del fumlen og famlen, kneb og andre tricks, der som altid er nødvendige, selv når man arbejder på endog velafprøvede operativsystemer som fx Microsoft XP. Skal man ind omkring fx IFC, en internationalt anerkendt laveste fællesnævner, en klassifikation, risikerer man at det går helt galt. Det har både arkitekter og ingeniører erfaret, når de udveksler 3D modeller på tværs af proprietære platforme.
Der er meget at lære; nu er jeg spændt på at mærke indeklimaet i den nye koncertsal. Efter sigende er akustikken helt i top, selvom musikanterne lige skal vænne sig til den, og det nok bliver nødvendigt med enkelte ændringer.
Så vær velkommen, verdensklasse opnår man ikke uden at anstrænge sig.
Jean Nouvel er arkitekten, og han ville have, at meteoren svævede på nogle spinkle, slanke pæle (som dem i den nye, norske opera?). Som anstændige ingeniører mente Niras, at der skulle nogle ordentlige pæle i jorden, og nogle solide støtter under salen. Jorden under koncerthuset er kendetegnet ved, at jordlagene modsat hvad man normalt går og tænker om jordlag, nogen gange står horisontalt. Heldigvis fik arkitekten sin vilje, og forhåbentligt har Niras regnet rigtigt. Det får vi at se, som årene går.
Det hele blev – ifølge Niras – "reddet af den nyeste 3D teknologi". Uden den var det aldrig lykkedes virksomheden ”at udvikle arbejdstegninger, som værksteder og håndværkere havde en reel mulighed for at forstå.. … 400.000 ligninger med lige så mange ubekendte er omsat til tredimensionale modeller og konkrete arbejdstegninger.”
400.000 ubekendte lyder af meget. Computersimuleringer tager lang tid. Ifølge en artikel i et tillæg til dagens udgave af avisen Børsen har Niras brugt hvad der svarer til 80 mandeår på at regne sig igennem dem – hvor lang tid computerne har arbejdet, ved vi ikke, blot at enkelte simuleringer har varet hele 18 timer. Uden computere havde det efter sigende taget flere end 1000 år at beregne – ja, man må formode, at der ligger mere end en simulering og mere en variabel bag denne påstand om anslået effektivitetsgevinst…
Et faktum er det imidlertid, at computersimuleringer tager tid. Selv de største, dyreste og formentlig mest effektive servercomputere på markedet – med måske 10 MB RAM, store grafikkort og lynhurtige processorer – kan sagtens bruge adskillige timer på fx en energiberegning. Visualiseringer tager tilsvarende lang tid, hele natten kan det tage, og det til trods for , at man har installeret en server park eller server farm (som et andet computer Grid) til at regne det hele ud (den hurtigste computer venter nemlig på, at den langsomste skal blive færdig). Man skal derfor være varsom med at trykke på enter knappen, for ens computer risikerer at være travlt optaget i hvert tilfælde frem til og med fyraften – og hvad skal man så lave, når alt ens arbejde er flyttet om bag skærmen. Tænk engang, manifolden skulle man aldrig vente på og i et 2D CAD univers tog det bare et splitsekund at slette en søjle. Arbejder du med 3-dimensionelle modeller, er tålmodig blevet en dyd.
Jeg har ladet mig forklare, hvordan fx en energiberegning foretages. Det er ikke helt ligetil, og det tager – som det fremgår – tid, lang tid. Hør her:
”Jeg tror faktisk, den er blevet færdig med at lave det første skridt. Så skal den have lidt oplysninger fra mig. Nu er den sådan set gået ind og lavet alle, overflader, på alle de massive dele af bygningen - det som ikke er luft. Man kan sige, den har faktisk, på en måde, så har man sin geometri, som man eksporterer, så puster man faktisk en ballon op i den, og så har den en sammenhængende overflade, som den kan lave luftberegninger på. … Nu står den lidt og tænker lidt over et eller andet igen. … Så skulle den gerne vise hele modellen, som den ser ud, så man kan se, hvordan, ude i kanterne, af modellen, om den kommer rigtigt rundt omkring hjørnerne. Så hvis den ikke gør det, så skal man hen og lave nogle lokale forfininger, så skal den køre en cyklus igen. Og så gør man det, indtil man synes, den geometri, man har importeret, at den er repræsenteret godt nok, i beregningsmodellen, til at man kan gå videre til næste skridt, og meshe luften, så man så kan se bevægelserne i luften, på den repræsentation. … Så laver man den der, en wrap surface, hvor man simpelthen puster den ballon op indeni, så kommer den til at se sådan her ud… Man går fra en dårlig opløsning, en dårlig triangulering, beregningsmæssigt, kan man sige, til en meget finere, som man kan lave nogle beregninger ud fra. Det er alt for groft, det er sådan set det. Og så løser den alle de der besværlige differentialligninger der, som man prøvede at komme igennem i gymnasiet.”
Hvis det lyder omstændeligt, er det fordi, at det er det. Og glem ikke, at modellens data skal flyttes rundt mellem oftest to, tre eller flere applikationer. Modellen skal flere gange eksporteres fra en type software, for derefter at blive importeret i anden software applikation. Særlige udvekslingsformater skal helst spille sømløst sammen, hvilket de selvfølgelig sjældent gør – uden en hel del fumlen og famlen, kneb og andre tricks, der som altid er nødvendige, selv når man arbejder på endog velafprøvede operativsystemer som fx Microsoft XP. Skal man ind omkring fx IFC, en internationalt anerkendt laveste fællesnævner, en klassifikation, risikerer man at det går helt galt. Det har både arkitekter og ingeniører erfaret, når de udveksler 3D modeller på tværs af proprietære platforme.
Der er meget at lære; nu er jeg spændt på at mærke indeklimaet i den nye koncertsal. Efter sigende er akustikken helt i top, selvom musikanterne lige skal vænne sig til den, og det nok bliver nødvendigt med enkelte ændringer.
Så vær velkommen, verdensklasse opnår man ikke uden at anstrænge sig.
19 december 2008
PLAYSPACE
Idet jeg ønsker læserne glædelig jul og godt nytår, er årsskiftet en passende anledning til dels at informere om undertegnedes aktuelle forskning, dels et online læringsspil kaldet PLAYSPACE. Det sidste først!
PLAYSPACE er et internetbaseret undervisningsspil om byrum og byliv. Det handler om aktuelle problemstillinger i danske byer. Problemstillingerne har en generel karakter og kan derfor med rette overføres til ens egen byzone - med skyldig hjælp fra underviseren. Spillet er udgivet og udviklet af Dansk Arkitektur Center i samarbejde med MUTOPIA; spillet er finansieret af Realdania og er gratis at benytte.
I Playspace kan man indrette 4 forskellige byrum - pladsen, havnen, vejkrydset og torvet. Det er som sagt et spil, og derfor gælder der visse regler: "Det gælder om at skabe et balanceret byrum, som både fungerer rent praktisk, er sikkert og rart at være i." Man skal for at få flest muligt point sørge for, at de forskellige parametre fremstår balanceret: "Det er antallet af mennesker, som du får samlet i dit byrum, der viser, hvor godt det er gået." Der er 50 forskellige elementer, eller objekter, og man kan vælge 15 af dem. Mange elementer er efter min mening helt håbløse. Når et byrum er gemt, kan andre rate det.
Jeg vælger at indrette en skole og får som kulisse et tomrum nedenfor metroen ved Fields på Amager. Nu gælder det om at gøre pladsen indbydende, og jeg kan vælge ... Ja, nu valgte jeg et element fra et galleri, med det resultat at der på min PC kom advarsel om, at et script ville tvinge min Adobe Flash Player 10 i knæ. Ville jeg fortsætte - nej tak. Så reboot'e: Nu ser jeg, hvad galleriet indeholder, nemlig en samling vildt fabulerende pladser, torve og havnerum. Jeg vælger igen at vende fokus mod mit eget space...
... som jeg indretter med en masse træer, nogle store sten og en bænk. Ret kedeligt, og jeg må bruge mange træer for at skærme for Fields. De mange træer skaber miljø (et af parametrene), men ikke så meget andet. Jeg gemmer min model, og hvad sker der. Endnu engang advares jeg om at min PC måske går i helt i stå, men hvad værre er (næsten), mit space bliver tilføjet elementer, som jeg nok havde valgt, men så sandelige også fravalgt igen (slettet), bl.a. nogle trebenede taburetter i stål (nu sværer de i luften), et klatrestativ, og en fyr der hopper rundt på sin ene arm! Meget besynderligt og helt klart utilfredsstillende. Jeg får også en stor, sur smiley (sic!) - men lad gå med det. Hvad jeg ikke kan acceptere, er den dårlige programmering - det har MUTOPIA ikke gjort godt nok. Og det er synd, for spillet er ellers ikke dårligt. Jeg kan hermed opfordre den rum- og it-interesserede læser til selv at prøve: DAC - PLAYSPACE
Når jeg med glæde anmelder PLAYSPACE skyldes det, at jeg faktisk siden januar 2007 har studeret hvordan arkitekter og ingeniører kæmper med forskellige, nye 3D modelleringsværktøjer. Altså i en rigtig praksis. Kort sagt undersøger jeg hvordan dette værktøj - en applikation - virker ind på særligt arkitektens hverdag: arkitektens arbejdsrutiner, -metoder og -processer. Hvordan en ny, computerbaseret 3D modelleringssoftware skaber masser af uventede effekter, som arkitekten løbende må forholde sig til. Jeg observerer og spørger ind til, hvad der sker og hvordan man nu lærer at håndtere den nye virkelighed, der af nogen betegnes som et nyt alfabet, et paradigmeskifte. Jeg erfarer (blandt meget andet) at en del af udfordringerne består i at håndtere uhensigtsmæssigheder, at få programmerne til at gøre det man ønsker, at man kort sagt bruger en frygtelig masse tid på at få det til at se effektivt ud. At man lærer, populært sagt, ved at udforske programmerne - på må og få (learning by fooling around, som en informant udtrykker det). At man betjener sig af forskellige kneb - for at klare sig. At visionerne måske nok holder, delvist, men at intet i denne verden kommer af sig selv.
Glædelig jul og godt nytår...
Jesper
PLAYSPACE er et internetbaseret undervisningsspil om byrum og byliv. Det handler om aktuelle problemstillinger i danske byer. Problemstillingerne har en generel karakter og kan derfor med rette overføres til ens egen byzone - med skyldig hjælp fra underviseren. Spillet er udgivet og udviklet af Dansk Arkitektur Center i samarbejde med MUTOPIA; spillet er finansieret af Realdania og er gratis at benytte.
I Playspace kan man indrette 4 forskellige byrum - pladsen, havnen, vejkrydset og torvet. Det er som sagt et spil, og derfor gælder der visse regler: "Det gælder om at skabe et balanceret byrum, som både fungerer rent praktisk, er sikkert og rart at være i." Man skal for at få flest muligt point sørge for, at de forskellige parametre fremstår balanceret: "Det er antallet af mennesker, som du får samlet i dit byrum, der viser, hvor godt det er gået." Der er 50 forskellige elementer, eller objekter, og man kan vælge 15 af dem. Mange elementer er efter min mening helt håbløse. Når et byrum er gemt, kan andre rate det.
Jeg vælger at indrette en skole og får som kulisse et tomrum nedenfor metroen ved Fields på Amager. Nu gælder det om at gøre pladsen indbydende, og jeg kan vælge ... Ja, nu valgte jeg et element fra et galleri, med det resultat at der på min PC kom advarsel om, at et script ville tvinge min Adobe Flash Player 10 i knæ. Ville jeg fortsætte - nej tak. Så reboot'e: Nu ser jeg, hvad galleriet indeholder, nemlig en samling vildt fabulerende pladser, torve og havnerum. Jeg vælger igen at vende fokus mod mit eget space...... som jeg indretter med en masse træer, nogle store sten og en bænk. Ret kedeligt, og jeg må bruge mange træer for at skærme for Fields. De mange træer skaber miljø (et af parametrene), men ikke så meget andet. Jeg gemmer min model, og hvad sker der. Endnu engang advares jeg om at min PC måske går i helt i stå, men hvad værre er (næsten), mit space bliver tilføjet elementer, som jeg nok havde valgt, men så sandelige også fravalgt igen (slettet), bl.a. nogle trebenede taburetter i stål (nu sværer de i luften), et klatrestativ, og en fyr der hopper rundt på sin ene arm! Meget besynderligt og helt klart utilfredsstillende. Jeg får også en stor, sur smiley (sic!) - men lad gå med det. Hvad jeg ikke kan acceptere, er den dårlige programmering - det har MUTOPIA ikke gjort godt nok. Og det er synd, for spillet er ellers ikke dårligt. Jeg kan hermed opfordre den rum- og it-interesserede læser til selv at prøve: DAC - PLAYSPACE
Når jeg med glæde anmelder PLAYSPACE skyldes det, at jeg faktisk siden januar 2007 har studeret hvordan arkitekter og ingeniører kæmper med forskellige, nye 3D modelleringsværktøjer. Altså i en rigtig praksis. Kort sagt undersøger jeg hvordan dette værktøj - en applikation - virker ind på særligt arkitektens hverdag: arkitektens arbejdsrutiner, -metoder og -processer. Hvordan en ny, computerbaseret 3D modelleringssoftware skaber masser af uventede effekter, som arkitekten løbende må forholde sig til. Jeg observerer og spørger ind til, hvad der sker og hvordan man nu lærer at håndtere den nye virkelighed, der af nogen betegnes som et nyt alfabet, et paradigmeskifte. Jeg erfarer (blandt meget andet) at en del af udfordringerne består i at håndtere uhensigtsmæssigheder, at få programmerne til at gøre det man ønsker, at man kort sagt bruger en frygtelig masse tid på at få det til at se effektivt ud. At man lærer, populært sagt, ved at udforske programmerne - på må og få (learning by fooling around, som en informant udtrykker det). At man betjener sig af forskellige kneb - for at klare sig. At visionerne måske nok holder, delvist, men at intet i denne verden kommer af sig selv.
Glædelig jul og godt nytår...
Jesper
20 november 2008
Managing the Construction of Buildings
I sidste uge løb ovennævnte internationale konference så af stablen. Jeg præsenterede min artikel med den tvetydige titel, Disorganising Bureaucracies - endda i plenum. Det var en positiv oplevelse at erfare, at jeg ikke er den eneste, der interessererer mig eksplicit for 3D modellering / BIM. Dels fik jeg flere udmærkede spørgsmål og kommentarer fra tilhørerne (der er mindst et par emner at følge op på), dels blev der præsenteret andre forskningsprojekter, hvor omdrejningspunktet var det samme.
Særligt et projekt fik i den forbindelse min opmærksomhed, nemlig en empirisk analyse af vanskelighederne designet og udførelsen af London Heathrow Terminal 5. Problemet der blev undersøgt her var (ligeledes) de praktiske / institutionelle udfordringer der følger af, at BIM, som én fælles it-infrastruktur, skal samle tre forskellige professioner / kulturer (AEC: Architecture, Engineering og Construction).
I et tidligere indlæg (4/9) har jeg annonceret et udvidet abstract. Lad mig her citere fra konklusionen på artiklen:
Såfremt du er interesseret i at høre nærmere om hvordan jeg er kommet frem til denne konklusion, hører jeg gerne fra dig.
Særligt et projekt fik i den forbindelse min opmærksomhed, nemlig en empirisk analyse af vanskelighederne designet og udførelsen af London Heathrow Terminal 5. Problemet der blev undersøgt her var (ligeledes) de praktiske / institutionelle udfordringer der følger af, at BIM, som én fælles it-infrastruktur, skal samle tre forskellige professioner / kulturer (AEC: Architecture, Engineering og Construction).
I et tidligere indlæg (4/9) har jeg annonceret et udvidet abstract. Lad mig her citere fra konklusionen på artiklen:
The 3D BIM modelling practice by far exceeds the 2D CAD drawing practice in complexity. The 3D model is a highly relational entity that reaches out or associates itself with other entities of a practice; in that process it translates what it relates to. One of my informants actually said so: “But it [CAD] was a linear process, this [BIM] is no longer a linear process. Now we begin sketching in a tool that at once ramifies in all directions and it follows that if there are people who mesh with this process, who do not know what they do, then suddenly, the ignition defaults. Then the engine cuts out on one cylinder, and then the whole model is torn apart. It is insanely demanding to keep track of everything, and it becomes exponentially worse the more data you have in the model – you loose perspective.”
Flexibility is a corner stone in most medium-sized practices. You can’t afford to lose it, because it is a matter of survival. Being capable of moving around human resources is an imperative. It is not only a matter of motivation, of training, of changing routines and procedures, it is also a matter of data discipline, of setting-up QA procedures that take into account the potential harmful result of just minor mistakes. It is a matter of reconsidering traditional phases – well established (Danish) traditions and tender procedures are not necessarily compatible with the way in which foreign software developers have optimized their software; traditions are different in the UK, US, etc.
BIM was set about, in a Danish context by what we normally perceive of as a bureaucracy, but the software applications are almost perfect bureaucracies it themselves. When modelling is associated with existing practices working routines, quality assurance procedures, project phase models and much more are disrupted. The bureaucracy of BIM works in a way that existing practices get disorganised. Whether or not that is for the good or for the worse depends on your perspective, on the way you proceed. But the two paradigms are here, they will co-exist for a number of years to come. It is a challenge that comes with a price tag, but it is a challenge with both pro’s and con’s. I am uncertain as to degree the professed visions of BIM will come through but I have come to the conclusion that when the spokespersons of the actor-network hinted that BIM would initiate a revolution, a shift of paradigm, a new alphabet, they were right. The question remains, however, if the character or quality of the revolution is what they thought of.
Såfremt du er interesseret i at høre nærmere om hvordan jeg er kommet frem til denne konklusion, hører jeg gerne fra dig.
Abonner på:
Opslag (Atom)
