Mange taler gerne om kompetencer, men som jeg understregede, er det ofte ikke særligt klart, hvad vi egentlig mener - et forhold som jeg indledte med at pointere. Derefter fremlagde jeg mit bud på, hvad det er, borgerservicemedarbejderne gerne måtte skulle kunne - når de i den såkaldte medbetjening hjælper borgerne til at blive selvhjulpne. Medbetjening er særlig derved, at medarbejderne ikke selv betjener teknologien, idet de netop skal lede borgerne til at betjene sig selv.
Pointen er, at fx medarbejdernes 'systemmestringskompetence' skal verbaliseres og udtrykkes med borgeren som proxy. Den digitalt kompetente medarbejders omgang med teknologien bliver middelbar, andenhånd. Mine konklusioner lød:
- Borgerservicemedarbejdernes kompetente handlinger afhænger af borgerne – og vice-versa
- Borgerservicemedarbejderen
- må lede borgeren til at gøre, som hun selv ville have gjort
- skal sætte borgeren ved roret – og ikke overtage (empowerment-strategi)
- må nødvendigvis verbalisere sine digitale handlekompetencer
- Den pædagogiske evne til at lære fra sig bliver afgørende, men borgerservicemedarbejderen skal også være kompetent på de øvrige områder
- Håndtere it og systemkomplekser på et (avanceret) brugerniveau
- Søge og bearbejde information og formidle faglig korrekt viden
- Markedsføre og sælge digitale selvbetjeningsapplikationer
Det var en fornøjelse at være med, blandt andet var det mægtigt underholdende at få lejlighed til at se og høre komiker Per Helge Sørensen fortælle om djøf med løg(n).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar