Borgerserivce 2015: Digital kompetece

I forrige uge var jeg sammen med en kollega i Vejle, for på Borgerservice 2015 konferencen at tale om  digitale kompetencer.

Mange taler gerne om kompetencer, men som jeg understregede, er det ofte ikke særligt klart, hvad vi egentlig mener - et forhold som jeg indledte med at pointere. Derefter fremlagde jeg mit bud på, hvad det er, borgerservicemedarbejderne gerne måtte skulle kunne - når de i den såkaldte medbetjening hjælper borgerne til at blive selvhjulpne. Medbetjening er særlig derved, at medarbejderne ikke selv betjener teknologien, idet de netop skal lede borgerne til at betjene sig selv.

Pointen er, at fx medarbejdernes 'systemmestringskompetence' skal verbaliseres og udtrykkes med borgeren som proxy. Den digitalt kompetente medarbejders omgang med teknologien bliver middelbar, andenhånd. Mine konklusioner lød:

• Borgerservicemedarbejdernes kompetente handlinger afhænger af borgerne – og vice-versa 
• Borgerservicemedarbejderen
• må lede borgeren til at gøre, som hun selv ville have gjort
• skal sætte borgeren ved roret – og ikke overtage (empowerment-strategi) 
• må nødvendigvis verbalisere sine digitale handlekompetencer 
• Den pædagogiske evne til at lære fra sig bliver afgørende, men borgerservicemedarbejderen skal også være kompetent på de øvrige områder 
• Håndtere it og systemkomplekser på et (avanceret) brugerniveau 
• Søge og bearbejde information og formidle faglig korrekt viden
• Markedsføre og sælge digitale selvbetjeningsapplikationer

Det var en fornøjelse at være med, blandt andet var det mægtigt underholdende at få lejlighed til at se og høre komiker Per Helge Sørensen fortælle om djøf med løg(n). 

Digitaliseringsstrategi 2016-2020

Den nuværende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi gælder til og med 2015. En ny strategiplan for digitalisering i og af det offentlige for perioden 2016-2020 er således under udarbejdelse. Rambøll Management er af Digitaliseringsstyrelsen en af aktørerne i processen, der blandt andet indebærer, at forskellige indsatser på fire centrale velfærdsområder (uddannelse, sundhed, social og beskæftigelse) skal prioriteres. Blandt andet skal de største økonomiske og kvalitetsmæssige potentialer  (sand)synliggøres. Digitalisering skal som bekendt helst bidrage til både bedre og billigere velfærdsmodeller.

I den forbindelse deltager jeg i marts i år i to workshops, herunder en såkaldt innovationsworkshop, hvor "kreativiteten og evnen til at se på tværs og løfte sig op, er i centrum". Samtidig skal deltagerne give en kritisk vurdering af resultater til dato. Første runde er i morgen.

Digitalt udenfor

Onsdag, den 19. marts 2014 afvikles konferencen "Digitalt UDENFOR" i Odense. En kollega og jeg står i den forbindelse for en workshop under overskriften "Digitaliseret Borgerservice – barriere eller brækstang for fremtidens medarbejdere?"

Blandt andet spørger vi til, hvordan de svageste borgeres vanskeligheder med at håndtere digitale selvbetjeningsløsninger udfordrer medarbejderne i borgerservice. Vi er optaget af, på hvilke måder den teknologiske udvikling forandrer den klassiske medarbejderrolle, og hvilke kompetencekrav øget digitalisering stiller det til medarbejderne? 

Udgangspunktet for denne workshop er de således erfaringer, vi har gjort os i det igangværende udviklingsprojekt, som Professionshøjskolen Metropol i et samarbejde med Københavns Kommune.

Læs mere om digital ledelse og forvaltning.

Oplæg på konference: Administration af bygningsinformationsmodeller

Den 6. februar er Institut for Ledelse og Forvaltning vært ved en konference, hvor vi forsøger at tage de første skridt mod en beskrivelse af den faglighed og praksis der knytter sig til det administrative arbejde i den offentlige sektor. Konferencen ligger i forlængelse af den nedenfor omtalte antologi, der således er omdrejningspunkt for indlæggene på konferencen. Mit indlæg bærer titlen "Administration af bygningsmodeller", idet jeg illustrerer hvordan de krav om digital 3D bygningsmodellering, som den offentlige bygherre stiller til rådgivere og andre, samtidigt udfordrer bygherrens egne kompetencer. Argumentet er, at den øgede kompleksitet, der følger af kravet om 3D bygningsmodellering, i et vist omfang øger kompleksiteten i det administrative arbejde i den offentlige sektor såvel som den økonomiske og juridiske forvaltningen af området?

Konference om faglighed og praksis i administrativt arbejde: Demokratiets byggesten

Bidrag til antologi: Administration af informationsmodeller

I det netop forgangne år udgav Akademisk Forlag bogen "Administration. Faglighed og praksis i administrativt arbejde".  Der er tale om en antologi, den udkommer som en del af forlagets Professionsserie. Antologien udforsker begrebet 'administrationsfaglighed' og indgår i en større dialog om, hvad offentlig administration er. Antologien er skrevet af flere af mine gode kolleger og undertegnede - jeg har skrevet kapitlet med overskriften "Administration af informationsmodeller". Her beskriver jeg, hvordan digital byggeadministration og forvaltning medfører øget kompleksitet, idet bygherren effektivt skal kunne håndtere trivielle såvel som abstrakte teknisk-administrative spørgsmål og kontrollere fx metadata, datastrukturer, klassifikationer, standarder såvel som juridisk-administrative henvisninger til ydelsesspecifikationer, manualer, paradigmer - i form af bl.a. henvisninger til henvisninger, som i flere tilfælde foreligger i bilag til bilag. Artiklen tager afsæt i min ph.d. afhandling om digitalt byggeri, men baserer sig i øvrigt på (dokument)studier af offentlig byggeadministration og -forvaltning.

Læs introduktionen online: Antologi om faglighed og praksis i administrativt arbejde

Kildeangivelse: Hundebøl, J. (2013). Administration af informationsmodeller. Administration: Faglighed og praksis i administrativt arbejde. H. M. Jacobsen. København, Akademisk Forlag: 187-216.

Artikel i Tidsskrift for Arbejdsliv

I sidste uge udkom det seneste nummer af Tidsskrift for Arbejdsliv - med en artikel jeg har skrevet. Efter en proces, der alt i alt har strukket sig over næsten et år, er det selvsagt en stor tilfredsstillelse. I sammenfatning udforsker jeg i artiklen

"den samtidige tilblivelse af humane og nonhumane aktører i form af relationer mellem brugere, teknologier og arbejdets genstand. Der anlægges en analytisk tilgang, der baserer sig på symmetridoktrinen i ANT. Det empiriske afsæt er arkitektens og ingeniørens praksis, hvor man i disse år introducerer avancerede digitale værktøjer udviklet med henblik på at skabe 3D informationsmodeller, som anvendes til blandt andet visualisering, simulering og opførelse af fremtidige bygninger. Situationer kendetegnet ved modstand, sammenbrud og høj kompleksitet er udvalgt som anledning til at reflektere over, hvordan og med hvilke konsekvenser nævnte aktører co-emergerer. Afledte effekter af digitalisering fremhæves, og det diskuteres, om de humane aktører bringes i en mangeltilstand, idet informationsmodeller og de tilhørende objekter og teknologier kalder på en perfektion, der formentlig aldrig vil kunne indfries. Desuden rejses spørgsmålet, om brugerne tager teknologiernes logikker og begrænsninger på sig, og i stadigt højere grad ledes til at fungere på teknologiens betingelser." (cf. artiklens abstract)

Læs artiklen online: Virke i værknet – digitalt byggeri i Danmark 2007-09

Kildeangivelse: Hundebøl, J. (2012). Virke i værknet. Tidsskrift for Arbejdsliv 14, 3: 76-93.

Fyraftensmøde - Læring- og it-netværket

På mandag (14. maj 2012) lægger jeg op til debat om læringsmæssige udfordringer ved ibrugtagen af nye it-systemer. Debatten finder sted i regi af Læring- og it-netværket og afvikles som et fyraftensmøde. Overskriften for mødet er "kneb eller læring".
Kneb (work arounds) synes i arkitektens og ingeniørens praksis at være en almindelig anerkendt tilgang, når it-systemers modstand skal håndteres. Det er også en måde at lære på, at blive til på - når brugerne udvikler forskellige kneb, greb, genveje eller work arounds sker der på et og samme tidspunkt det, at software programmer stilles eller tunes, at brugerne bliver kompetente på et lidt højere niveau, og endelig at den arkitektoniske bygningsmodel så at sige tager form. Udgangspunkt for at fokusere på dette spørgsmål er observationer og interview med medarbejdere på landets arkitekt- og ingeniørtegnestuer, hvor nye 3D modelleringsværktøjer i disse år tages i anvendelse. Blandt de spørgsmål, som jeg har lovet at berøre, er følgende:

• Hvordan individ og organisation lærer i praksisser og bliver til som følge af komplekse relationer mellem både menneskelig og ikke-menneskelige aktører?
• Hvilke læringsformer er på spil, når nye, komplekse teknologier bliver taget i brug?
• Hvad er det, der lærer, når der læres?
• Hvorfor og hvordan opfindes og anvendes ’kneb’?

Læring- og it-netværket er et netværk tilknyttet IT Universitetet, hvorfor omkring halvdelen af de 300 medlemmer af netværket er kandidater og studerende fra ITU, mens den anden halvdel er andre, der er interesseret i koblingen mellem læring og it. Der er i skrivende stund omkring 20 personer tilmeldt, men der er plads til flere. Har du tid og lyst mandag mellem kl 16-17.30, så kontakt mig for nærmere oplysninger.