Torsdag i sidste uge blev jeg kontaktet af en journalist fra Licitationen.
Det kom der to artikler ud af, dels en forside på byggeriets 104 år gamle dagblad, dels en uddybende artikle på side 2 i ARKbyg:
"Digitale udfordringer i byggeriet står i kø".
Begge bragt fredag, den 10. juni 2011.
Viser opslag med etiketten paradoks. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten paradoks. Vis alle opslag
14 juni 2011
28 april 2010
Virtual demolition and stillborn data - Tools, workers and models
I morgen afh9lder netværket Virtual Worlds Research et heldagsseminar med titlen "Virtual Buildings and Cityscapes as communication technologies in the making". Jeg er inviteret til at tale om mit forskningsprojekt, særligt de aspekter der vedrører visuel kommunikation og virtuelle bygningsmodeller.
Som det fremgår af overskriften, tager jeg udgangspunkt i et af de adskillige paradokser jeg er stødt på i forbindelse med mine observationer i praksis, nemlig virtuel nedrivning af endnu ufærdige 3D bygningsmodeller. Blandt andet vil jeg forsøge at illustrere hvad det er der sker, når de nye 3D modelleringsværktøjer møder praksis, herunder begrænsninger i form af processorkapacitet eller kort og godt regnekraft - trods det forhold, at man eksempelvis har etableret renderingsfarme og installeret simuleringsservere.
Jeg ser frem til en spændende dag, ikke mindst glæder jeg mig til Odilo Schochs og Anders Hermunds demonstration af kolloborative virtuelle arbejdspladser til arkitektonisk design.
Som det fremgår af overskriften, tager jeg udgangspunkt i et af de adskillige paradokser jeg er stødt på i forbindelse med mine observationer i praksis, nemlig virtuel nedrivning af endnu ufærdige 3D bygningsmodeller. Blandt andet vil jeg forsøge at illustrere hvad det er der sker, når de nye 3D modelleringsværktøjer møder praksis, herunder begrænsninger i form af processorkapacitet eller kort og godt regnekraft - trods det forhold, at man eksempelvis har etableret renderingsfarme og installeret simuleringsservere.
Jeg ser frem til en spændende dag, ikke mindst glæder jeg mig til Odilo Schochs og Anders Hermunds demonstration af kolloborative virtuelle arbejdspladser til arkitektonisk design.
09 marts 2010
Digitaliseringsstafet
Implementeringsnetværket og BIM byen har i fællesskab sendt en digitaliseringsstafet i cirkulation mellem såkaldte eksperter, og i forrige uge endte den hos mig - beæret og samtidigt bekymret overtog jeg stafetten efter Peter Hyttel Sørensen, CAD chef ved CF Møllers tegnestue i Århus.
Med stafetten følger en række spørgsmål, som man skal svare på - og det har jeg selvølgelig gjort. Svarene kan læses både på hjemmesiderne for dels Det Digitale Byggeri, dels BIM byen.
Samtidigt har jeg formuleret nogle nye spørgsmål, og de lyder:
Stafetten er givet videre til Katrine Lotz, ph.d. og adjunkt på KARCH.
Med stafetten følger en række spørgsmål, som man skal svare på - og det har jeg selvølgelig gjort. Svarene kan læses både på hjemmesiderne for dels Det Digitale Byggeri, dels BIM byen.
Samtidigt har jeg formuleret nogle nye spørgsmål, og de lyder:
- Hvis de virtuelle objekter var udstyret med intelligens, hvad ville de da tænke?
- Hvis bygningsmodellen kunne tale, hvad ville den da sige?
- Hvis de digitale værktøjer kunne handle, hvordan ville de da agere?
- Hvis objekter, modeller og værktøjer er dumme, fåmælte, handlingslammede, hvad fordrer det så af byggeriets humane agenter?
Stafetten er givet videre til Katrine Lotz, ph.d. og adjunkt på KARCH.
19 december 2008
PLAYSPACE
Idet jeg ønsker læserne glædelig jul og godt nytår, er årsskiftet en passende anledning til dels at informere om undertegnedes aktuelle forskning, dels et online læringsspil kaldet PLAYSPACE. Det sidste først!
PLAYSPACE er et internetbaseret undervisningsspil om byrum og byliv. Det handler om aktuelle problemstillinger i danske byer. Problemstillingerne har en generel karakter og kan derfor med rette overføres til ens egen byzone - med skyldig hjælp fra underviseren. Spillet er udgivet og udviklet af Dansk Arkitektur Center i samarbejde med MUTOPIA; spillet er finansieret af Realdania og er gratis at benytte.
I Playspace kan man indrette 4 forskellige byrum - pladsen, havnen, vejkrydset og torvet. Det er som sagt et spil, og derfor gælder der visse regler: "Det gælder om at skabe et balanceret byrum, som både fungerer rent praktisk, er sikkert og rart at være i." Man skal for at få flest muligt point sørge for, at de forskellige parametre fremstår balanceret: "Det er antallet af mennesker, som du får samlet i dit byrum, der viser, hvor godt det er gået." Der er 50 forskellige elementer, eller objekter, og man kan vælge 15 af dem. Mange elementer er efter min mening helt håbløse. Når et byrum er gemt, kan andre rate det.
Jeg vælger at indrette en skole og får som kulisse et tomrum nedenfor metroen ved Fields på Amager. Nu gælder det om at gøre pladsen indbydende, og jeg kan vælge ... Ja, nu valgte jeg et element fra et galleri, med det resultat at der på min PC kom advarsel om, at et script ville tvinge min Adobe Flash Player 10 i knæ. Ville jeg fortsætte - nej tak. Så reboot'e: Nu ser jeg, hvad galleriet indeholder, nemlig en samling vildt fabulerende pladser, torve og havnerum. Jeg vælger igen at vende fokus mod mit eget space...
... som jeg indretter med en masse træer, nogle store sten og en bænk. Ret kedeligt, og jeg må bruge mange træer for at skærme for Fields. De mange træer skaber miljø (et af parametrene), men ikke så meget andet. Jeg gemmer min model, og hvad sker der. Endnu engang advares jeg om at min PC måske går i helt i stå, men hvad værre er (næsten), mit space bliver tilføjet elementer, som jeg nok havde valgt, men så sandelige også fravalgt igen (slettet), bl.a. nogle trebenede taburetter i stål (nu sværer de i luften), et klatrestativ, og en fyr der hopper rundt på sin ene arm! Meget besynderligt og helt klart utilfredsstillende. Jeg får også en stor, sur smiley (sic!) - men lad gå med det. Hvad jeg ikke kan acceptere, er den dårlige programmering - det har MUTOPIA ikke gjort godt nok. Og det er synd, for spillet er ellers ikke dårligt. Jeg kan hermed opfordre den rum- og it-interesserede læser til selv at prøve: DAC - PLAYSPACE
Når jeg med glæde anmelder PLAYSPACE skyldes det, at jeg faktisk siden januar 2007 har studeret hvordan arkitekter og ingeniører kæmper med forskellige, nye 3D modelleringsværktøjer. Altså i en rigtig praksis. Kort sagt undersøger jeg hvordan dette værktøj - en applikation - virker ind på særligt arkitektens hverdag: arkitektens arbejdsrutiner, -metoder og -processer. Hvordan en ny, computerbaseret 3D modelleringssoftware skaber masser af uventede effekter, som arkitekten løbende må forholde sig til. Jeg observerer og spørger ind til, hvad der sker og hvordan man nu lærer at håndtere den nye virkelighed, der af nogen betegnes som et nyt alfabet, et paradigmeskifte. Jeg erfarer (blandt meget andet) at en del af udfordringerne består i at håndtere uhensigtsmæssigheder, at få programmerne til at gøre det man ønsker, at man kort sagt bruger en frygtelig masse tid på at få det til at se effektivt ud. At man lærer, populært sagt, ved at udforske programmerne - på må og få (learning by fooling around, som en informant udtrykker det). At man betjener sig af forskellige kneb - for at klare sig. At visionerne måske nok holder, delvist, men at intet i denne verden kommer af sig selv.
Glædelig jul og godt nytår...
Jesper
PLAYSPACE er et internetbaseret undervisningsspil om byrum og byliv. Det handler om aktuelle problemstillinger i danske byer. Problemstillingerne har en generel karakter og kan derfor med rette overføres til ens egen byzone - med skyldig hjælp fra underviseren. Spillet er udgivet og udviklet af Dansk Arkitektur Center i samarbejde med MUTOPIA; spillet er finansieret af Realdania og er gratis at benytte.
I Playspace kan man indrette 4 forskellige byrum - pladsen, havnen, vejkrydset og torvet. Det er som sagt et spil, og derfor gælder der visse regler: "Det gælder om at skabe et balanceret byrum, som både fungerer rent praktisk, er sikkert og rart at være i." Man skal for at få flest muligt point sørge for, at de forskellige parametre fremstår balanceret: "Det er antallet af mennesker, som du får samlet i dit byrum, der viser, hvor godt det er gået." Der er 50 forskellige elementer, eller objekter, og man kan vælge 15 af dem. Mange elementer er efter min mening helt håbløse. Når et byrum er gemt, kan andre rate det.
Jeg vælger at indrette en skole og får som kulisse et tomrum nedenfor metroen ved Fields på Amager. Nu gælder det om at gøre pladsen indbydende, og jeg kan vælge ... Ja, nu valgte jeg et element fra et galleri, med det resultat at der på min PC kom advarsel om, at et script ville tvinge min Adobe Flash Player 10 i knæ. Ville jeg fortsætte - nej tak. Så reboot'e: Nu ser jeg, hvad galleriet indeholder, nemlig en samling vildt fabulerende pladser, torve og havnerum. Jeg vælger igen at vende fokus mod mit eget space...... som jeg indretter med en masse træer, nogle store sten og en bænk. Ret kedeligt, og jeg må bruge mange træer for at skærme for Fields. De mange træer skaber miljø (et af parametrene), men ikke så meget andet. Jeg gemmer min model, og hvad sker der. Endnu engang advares jeg om at min PC måske går i helt i stå, men hvad værre er (næsten), mit space bliver tilføjet elementer, som jeg nok havde valgt, men så sandelige også fravalgt igen (slettet), bl.a. nogle trebenede taburetter i stål (nu sværer de i luften), et klatrestativ, og en fyr der hopper rundt på sin ene arm! Meget besynderligt og helt klart utilfredsstillende. Jeg får også en stor, sur smiley (sic!) - men lad gå med det. Hvad jeg ikke kan acceptere, er den dårlige programmering - det har MUTOPIA ikke gjort godt nok. Og det er synd, for spillet er ellers ikke dårligt. Jeg kan hermed opfordre den rum- og it-interesserede læser til selv at prøve: DAC - PLAYSPACE
Når jeg med glæde anmelder PLAYSPACE skyldes det, at jeg faktisk siden januar 2007 har studeret hvordan arkitekter og ingeniører kæmper med forskellige, nye 3D modelleringsværktøjer. Altså i en rigtig praksis. Kort sagt undersøger jeg hvordan dette værktøj - en applikation - virker ind på særligt arkitektens hverdag: arkitektens arbejdsrutiner, -metoder og -processer. Hvordan en ny, computerbaseret 3D modelleringssoftware skaber masser af uventede effekter, som arkitekten løbende må forholde sig til. Jeg observerer og spørger ind til, hvad der sker og hvordan man nu lærer at håndtere den nye virkelighed, der af nogen betegnes som et nyt alfabet, et paradigmeskifte. Jeg erfarer (blandt meget andet) at en del af udfordringerne består i at håndtere uhensigtsmæssigheder, at få programmerne til at gøre det man ønsker, at man kort sagt bruger en frygtelig masse tid på at få det til at se effektivt ud. At man lærer, populært sagt, ved at udforske programmerne - på må og få (learning by fooling around, som en informant udtrykker det). At man betjener sig af forskellige kneb - for at klare sig. At visionerne måske nok holder, delvist, men at intet i denne verden kommer af sig selv.
Glædelig jul og godt nytår...
Jesper
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
