Medbetjening i Statsforvaltningen

Jeg har hen over sommeren og i efteråret 2016 haft en mindre 'samarbejde' med Statsforvaltningen og firmaet cBrain, idet jeg og en håndfuld kolleger fra Institut for Ledelse og Forvaltning samt KA, og sammen med repræsentanter for disse to organisationer, har udviklet en efter sigende eksemplarisk eksamensopgave :-)
Der er tale om en delvist videodokumenteret eksamenscase. Casen indeholdte fire overordnede spørgsmål, som skulle besvares ved at kombinere teorier fra undervisningen med empirisk materiale i form af bilag og nævnte præsentationer, der altså foreligger som godt tre timers let redigeret videooptagelse af den slags, der kan bruges i undervisningsøjemed: Perfekt billed- og lydoptagelse af den eller de, der taler, kombineret med direkte skærmoptagelser af alt, som vises på oplægsholdernes PC, hvad enten det er en live demonstration eller slides, der vises på storskærm.
Det var og er et godt materiale, som gav anledning til at mange studerende erkendte, at digitalisering i offentlig administration, service og forvaltning (digital forvaltning) ikke altid er svært, ikke altid ender med en fiasko, men så sandelig også er en yderst krævende øvelse. Medbetjening i Statsforvaltningen var og er en super case, som viser, at digitalisering giver mening. Det er en case, der viser, at arbejdet med at digitalisere med henblik på at effektivisere faktisk er en mulighed.
Casen viser samtidigt, og det er for mig at se i sammenhængen hvis ikke afgørende, så vigtigt, at digitalisering af administrativ praksis er komplekst... Det er en længerevarende proces, som ikke nødvendigvis har et tydeligt start- eller slutpunkt, det er proces, som skriver sig ind i en større sammenhæng, som er historisk, Statsforvaltningens case om digitaliseret og delvist automatiseret medbetjening på ægteskabsområdet er en case, som jeg sjældent glad for, tilfreds med og stolt af, at have udviklet. Den foreligger i en lettere fragmenteret form, og skal ikke vises her. Casen er i første omgang ene og alene en eksamensopgave, men den udgør desuden et undervisningsmateriale, der samlet set har en høj kvalitet.
Medbetjening i Statsforvaltningen er Statsforvaltningens case, det er projekt, som jeg ikke har noget ejerskab over eller nogen rolle i - i øvrigt, jeg kan eller skal på ingen måde drages til indtægt for Statsforvaltningens digitaliseringsindsats. Casen var allerede, til dels, udarbejdet af digitaliseringschefen i Statsforvaltningen - og dennes medarbejdere. Jeg var bare med, da den første gang blev vist i marts måned i år i Århus på konferencen Offentlig Digitalisering. Herefter har jeg udelukkende forsøgt at få genopført og, ikke mindst, videodokumenteret præsentation (Statsforvaltningen) og demonstration (cBrain), ved at invitere til og trække på ressourcer PH Metropol, og som nævnt i samarbejde med nære kolleger, udarbejde en eksamensopgave.
Ja, men nok om det.

Knowledge management, informationsvidenskab

I november gæsteforelæser jeg over emnet Knowledge Management på den tidligere bibliotekshøjskole, nu IVA, Det Informationsvidenskabelige Akademi. Forelæsningerne tager afsæt i min ph.d. afhandling, idet jeg fokuserer på de dele af afhandlingen, der belyser hvordan viden skabes og cirkulerer i form af intelligente objekter. Mit oplæg lyder som følger:

(I) ANT – case methodology, process philosophy or the act making mediators present

In the first two lessons I intend to focus on ANT as a sensitivity towards how (im)material actors effect the co-production of knowledge. I will introduce ANT the way I applied it in my own research referring, among others, to Hernes' interpretation (Hernes 2008: 59-77) and calling, however, on original texts by Latour and Law ((for an introduction, see e.g. Hassard, Kelemen et al. 2008: 45-71). I expect to focus on ways in which ANT may be used to research and understand the nature of socio-material becoming (Fenwick 2009) as 'heterogenesis', a concept I introduced to propose a way to analyze processes of human and non-human agency as co-emergence, indeed, how intelligent objects, models and humans become, if nothing else, knowable resources.

(II) Objectifying knowledge. The case of becoming object (Virtual collaboration)

In my second set of lectures I intend to take into consideration questions and particular points of interest generated during my initial visit, however, I will present and discuss with you, in detail, how to account for objectification (heterogenesis). I do this using exclusive recordings and observations from two Danish drawing rooms (as a back-drop see e.g. Schmidt and Wagner 2004) – discussing how actors apparently co-emerge. To that end the idea of collaboration centred on so-called intelligent objects (recalling e.g.Star and Griesemer 1989) and knowing as situated, distributed and material (Blackler 1995) could be included.

(III) Literature

Blackler, F. (1995). "Knowledge, knowledge work and organizations: an overview and interpretation." Organization Studies 1(6): 1021-1046.
Fenwick, T. (2009). Re-thinking the 'thing': Sociomaterial approaches to understanding and researching learning in work. The 6th International Conference on Researching Work and Learning, Roskilde.
Hassard, J., M. Kelemen, et al. (2008). Disorganization Theory. London & New York, Routledge.
Hernes, T. (2008). Understanding organization as process - Theory for a tangled world. London, Routledge.
Schmidt, K. and I. Wagner (2004). "Ordering systems: Coordinative practices and artifacts in architectural design and planning." Computer Supported Cooperative Work (CSCW): The Journal of Collaborative Computing 13(5-6): 349-408.
Star, S. L. and J. R. Griesemer (1989). "Institutional Ecology, 'Translations' and Boundary Objects: Amateurs and Professionals in Berkeley's Museum of Vertebrate Zoology, 1907-39." Social Studies of Science 19: 397-420.