Oplæg på konference: Administration af bygningsinformationsmodeller

Den 6. februar er Institut for Ledelse og Forvaltning vært ved en konference, hvor vi forsøger at tage de første skridt mod en beskrivelse af den faglighed og praksis der knytter sig til det administrative arbejde i den offentlige sektor. Konferencen ligger i forlængelse af den nedenfor omtalte antologi, der således er omdrejningspunkt for indlæggene på konferencen. Mit indlæg bærer titlen "Administration af bygningsmodeller", idet jeg illustrerer hvordan de krav om digital 3D bygningsmodellering, som den offentlige bygherre stiller til rådgivere og andre, samtidigt udfordrer bygherrens egne kompetencer. Argumentet er, at den øgede kompleksitet, der følger af kravet om 3D bygningsmodellering, i et vist omfang øger kompleksiteten i det administrative arbejde i den offentlige sektor såvel som den økonomiske og juridiske forvaltningen af området?

Konference om faglighed og praksis i administrativt arbejde: Demokratiets byggesten

Bidrag til antologi: Administration af informationsmodeller

I det netop forgangne år udgav Akademisk Forlag bogen "Administration. Faglighed og praksis i administrativt arbejde".  Der er tale om en antologi, den udkommer som en del af forlagets Professionsserie. Antologien udforsker begrebet 'administrationsfaglighed' og indgår i en større dialog om, hvad offentlig administration er. Antologien er skrevet af flere af mine gode kolleger og undertegnede - jeg har skrevet kapitlet med overskriften "Administration af informationsmodeller". Her beskriver jeg, hvordan digital byggeadministration og forvaltning medfører øget kompleksitet, idet bygherren effektivt skal kunne håndtere trivielle såvel som abstrakte teknisk-administrative spørgsmål og kontrollere fx metadata, datastrukturer, klassifikationer, standarder såvel som juridisk-administrative henvisninger til ydelsesspecifikationer, manualer, paradigmer - i form af bl.a. henvisninger til henvisninger, som i flere tilfælde foreligger i bilag til bilag. Artiklen tager afsæt i min ph.d. afhandling om digitalt byggeri, men baserer sig i øvrigt på (dokument)studier af offentlig byggeadministration og -forvaltning.

Læs introduktionen online: Antologi om faglighed og praksis i administrativt arbejde

Kildeangivelse: Hundebøl, J. (2013). Administration af informationsmodeller. Administration: Faglighed og praksis i administrativt arbejde. H. M. Jacobsen. København, Akademisk Forlag: 187-216.

Artikel i Tidsskrift for Arbejdsliv

I sidste uge udkom det seneste nummer af Tidsskrift for Arbejdsliv - med en artikel jeg har skrevet. Efter en proces, der alt i alt har strukket sig over næsten et år, er det selvsagt en stor tilfredsstillelse. I sammenfatning udforsker jeg i artiklen

"den samtidige tilblivelse af humane og nonhumane aktører i form af relationer mellem brugere, teknologier og arbejdets genstand. Der anlægges en analytisk tilgang, der baserer sig på symmetridoktrinen i ANT. Det empiriske afsæt er arkitektens og ingeniørens praksis, hvor man i disse år introducerer avancerede digitale værktøjer udviklet med henblik på at skabe 3D informationsmodeller, som anvendes til blandt andet visualisering, simulering og opførelse af fremtidige bygninger. Situationer kendetegnet ved modstand, sammenbrud og høj kompleksitet er udvalgt som anledning til at reflektere over, hvordan og med hvilke konsekvenser nævnte aktører co-emergerer. Afledte effekter af digitalisering fremhæves, og det diskuteres, om de humane aktører bringes i en mangeltilstand, idet informationsmodeller og de tilhørende objekter og teknologier kalder på en perfektion, der formentlig aldrig vil kunne indfries. Desuden rejses spørgsmålet, om brugerne tager teknologiernes logikker og begrænsninger på sig, og i stadigt højere grad ledes til at fungere på teknologiens betingelser." (cf. artiklens abstract)

Læs artiklen online: Virke i værknet – digitalt byggeri i Danmark 2007-09

Kildeangivelse: Hundebøl, J. (2012). Virke i værknet. Tidsskrift for Arbejdsliv 14, 3: 76-93.

Fyraftensmøde - Læring- og it-netværket

På mandag (14. maj 2012) lægger jeg op til debat om læringsmæssige udfordringer ved ibrugtagen af nye it-systemer. Debatten finder sted i regi af Læring- og it-netværket og afvikles som et fyraftensmøde. Overskriften for mødet er "kneb eller læring".
Kneb (work arounds) synes i arkitektens og ingeniørens praksis at være en almindelig anerkendt tilgang, når it-systemers modstand skal håndteres. Det er også en måde at lære på, at blive til på - når brugerne udvikler forskellige kneb, greb, genveje eller work arounds sker der på et og samme tidspunkt det, at software programmer stilles eller tunes, at brugerne bliver kompetente på et lidt højere niveau, og endelig at den arkitektoniske bygningsmodel så at sige tager form. Udgangspunkt for at fokusere på dette spørgsmål er observationer og interview med medarbejdere på landets arkitekt- og ingeniørtegnestuer, hvor nye 3D modelleringsværktøjer i disse år tages i anvendelse. Blandt de spørgsmål, som jeg har lovet at berøre, er følgende:

• Hvordan individ og organisation lærer i praksisser og bliver til som følge af komplekse relationer mellem både menneskelig og ikke-menneskelige aktører?
• Hvilke læringsformer er på spil, når nye, komplekse teknologier bliver taget i brug?
• Hvad er det, der lærer, når der læres?
• Hvorfor og hvordan opfindes og anvendes ’kneb’?

Læring- og it-netværket er et netværk tilknyttet IT Universitetet, hvorfor omkring halvdelen af de 300 medlemmer af netværket er kandidater og studerende fra ITU, mens den anden halvdel er andre, der er interesseret i koblingen mellem læring og it. Der er i skrivende stund omkring 20 personer tilmeldt, men der er plads til flere. Har du tid og lyst mandag mellem kl 16-17.30, så kontakt mig for nærmere oplysninger.

Forelæsningsrække på ITU

Onsdag aften præsenterer jeg på ITU mit forskningsprojekt om læring i aktørnetværk. Det sker i regi af kurset "Videnstyring og organisatorisk læring", som jeg bidrager til nu på tredje år.

Vi skal denne gang se nærmere på to konkrete eksempler på fra praksis og i det lys diskutere læring, organisering og digitalisering. Især skal vi se nærmere på begrebet heterogenese - den samtidige tilblivelse af både humane og nonhumane aktører (koblingen af det sociale og det im/materielle). Begrebet er interessant, ikke mindst i forhold til traditionelle individ-orienterede såvel som nyere socialt orienterede forståelser af organisatorisk læring. Kort sagt rummer heterogenese den samtidige tilblivelse af, i 'mit' tilfælde, brugere, teknologier (værktøjer) og arbejdets genstand (bygningsinformationsmodellerne). Dermed sætter begrebet sig ud over nævnte individ- og socialt orienterede tilgange, idet det jo netop er en pointe, at også det im/materielle niveau udgør en ligeværdig del af analysen.

Jeg har tidligere på foråret forelæst om organisatorisk læring i klassisk forstand; primo maj gælder det et lidt andet emne, nemlig samarbejde i virtuelle netværk. I år skal jeg desuden medvirke til at deltagerne får udarbejdet nogle gode projekter, idet vi laver et synopsisværksted.

Knowledge management, informationsvidenskab

I november gæsteforelæser jeg over emnet Knowledge Management på den tidligere bibliotekshøjskole, nu IVA, Det Informationsvidenskabelige Akademi. Forelæsningerne tager afsæt i min ph.d. afhandling, idet jeg fokuserer på de dele af afhandlingen, der belyser hvordan viden skabes og cirkulerer i form af intelligente objekter. Mit oplæg lyder som følger:

(I) ANT – case methodology, process philosophy or the act making mediators present

In the first two lessons I intend to focus on ANT as a sensitivity towards how (im)material actors effect the co-production of knowledge. I will introduce ANT the way I applied it in my own research referring, among others, to Hernes' interpretation (Hernes 2008: 59-77) and calling, however, on original texts by Latour and Law ((for an introduction, see e.g. Hassard, Kelemen et al. 2008: 45-71). I expect to focus on ways in which ANT may be used to research and understand the nature of socio-material becoming (Fenwick 2009) as 'heterogenesis', a concept I introduced to propose a way to analyze processes of human and non-human agency as co-emergence, indeed, how intelligent objects, models and humans become, if nothing else, knowable resources.

(II) Objectifying knowledge. The case of becoming object (Virtual collaboration)

In my second set of lectures I intend to take into consideration questions and particular points of interest generated during my initial visit, however, I will present and discuss with you, in detail, how to account for objectification (heterogenesis). I do this using exclusive recordings and observations from two Danish drawing rooms (as a back-drop see e.g. Schmidt and Wagner 2004) – discussing how actors apparently co-emerge. To that end the idea of collaboration centred on so-called intelligent objects (recalling e.g.Star and Griesemer 1989) and knowing as situated, distributed and material (Blackler 1995) could be included.

(III) Literature

Blackler, F. (1995). "Knowledge, knowledge work and organizations: an overview and interpretation." Organization Studies 1(6): 1021-1046.
Fenwick, T. (2009). Re-thinking the 'thing': Sociomaterial approaches to understanding and researching learning in work. The 6th International Conference on Researching Work and Learning, Roskilde.
Hassard, J., M. Kelemen, et al. (2008). Disorganization Theory. London & New York, Routledge.
Hernes, T. (2008). Understanding organization as process - Theory for a tangled world. London, Routledge.
Schmidt, K. and I. Wagner (2004). "Ordering systems: Coordinative practices and artifacts in architectural design and planning." Computer Supported Cooperative Work (CSCW): The Journal of Collaborative Computing 13(5-6): 349-408.
Star, S. L. and J. R. Griesemer (1989). "Institutional Ecology, 'Translations' and Boundary Objects: Amateurs and Professionals in Berkeley's Museum of Vertebrate Zoology, 1907-39." Social Studies of Science 19: 397-420.

Nyt forskningsprojekt afslører paradokser og nye læringsformer ved digitalt byggeri

Mit forskningsprojekt er i dag omtalt på forsiden af DPU's hjemmeside - under aktuelt:

Når arkitekter og ingeniører går fra at tegne til at modellere flytter deres fokus sig. Ikke mindst skal de forholde sig til de nye digitale værktøjers logikker og i højere grad tænke med teknologien. I relation til læring betyder det, at forholdet mellem teknologier og brugere forskydes. Den læring, der sker i processen bliver en form for 'co-konfigurering', hvor værktøjer såvel som bygningsmodellerne bliver til i processen. Det viser en ny ph.d.-afhandling fra DPU, Aarhus Universitet.

Det er selvfølgelig godt at se, hvordan projektet omtales flere steder!